Ny hjemmeside giver dig viden og værktøjer til at beherske alt hvad der begynder med wiki.. siden hedder slet og ret Wiki for Alle og ligger på www.wikiforalle.dk
Så velkommen til en kort præsentation af det tredje “for alle”-projekt fra OpenDenmark.
Baggrund
Her i vores forening udvikler vi informationsmaterialer til alle, der ønsker at lære styrkerne ved åbne medier og åbne licenser at kende. Så derfor har det også været naturligt at vi i forlængelse af at to af vores bestyrelsesmedlemmer, Majken Astrup og Peter Leth, udviklede et testforløb for Statens museum for Kunst i 2022-23. Forløbet havde blandt andet til formål at undersøge unges syn på Wikipedia, men også et formål om at gøre unge i stand til selv at deltage og redigere i Wikipedia. Som ramme valgte vi fagene samfundsfag og historie og kiggede samtidig på hvordan kilder som fx kunsten kan være med til at understøtte dette arbejde.
Hvad indeholder Wiki for Alle?
Wiki for alle har en række sider med fokus på ét værktøj eller univers af gangen. Så hvis du vil blive bedre til at benytte Wikipedia, er der en side om det, ligesom der er en side om Wikidata, Wikimedia Commons og mange andre.
Så når du står på Wikidata kan du altså forvente at du her kan få en række informationer og guides til at blive klogere på hvad Wikidata også kan være for dig.
I tilfældet med siden Wikidata er den bygget op i fem afsnit, som du kan se et skærmbillede af herunder.
Siden er dermed et studierum, som du kan gå frem og tilbage til, mens du udforsker et givent wiki-univers.
Målgruppe
Der er flere målgrupper i spil her. Lige fra lærere i grundskolerne, der vil klædes på til at kunne arbejde med kildekritisk dannelse hos deres elever, og derfor måske kan finde videovejledningerne i afsnit velegende at vise på klassen, da de fx giver eleverne indblik hvordan referencer og historik kan afspejle en artikels styrker eller svagheder.
Målgruppen kan også sagtens være journalister og forfattere, der med udtræk fra Wikidata kan stå med ny viden og forståelse, som rammer ind i deres arbejde.
Det kan være to-sprogede, internationale studerende eller folk med fokus på integration, som kigger ind i sprogskift og oversættelser.
Derudover kan mange sikkert se formål med at kende Wikimedia Commons eller gå ombord i vores lille bibliotek af artikler om Wikipedia.
Det kan være dig, der vil lege eller holde en kunstpause, og som med legen 5 klik til Jesus, Lyden af Wiki eller som vil være med til at bidrage.
Der er mange muligheder.
Opsummering
Så samlet er det vores ønske, at du med siden Wiki for Alle må få endnu en platform fra os, som gør det nemt, sikkert og udbytterigt at være nysgerrig på hvad åbne medier, åbne licenser og fri viden kan gøre for dig, for dine venner og omgivelser, for vores samfund og vores verden.
PS. Du kan også hjælpe
OpenDenmark har ikke fået eller haft midler til at udvikle siden Wiki for Alle for. Siden er alene udviklet af frivilligt arbejde. Du kan støtte vores arbejde ved at blande dig og efterspørge vejledninger og guides, som kan hjælpe dig. Du kan også støtte vores arbejde økonomisk ved at donere hvad du ønsker via Mobilepay på 172080 eller ved at melde dig ind i foreningen og betale 300,-.
Tak