Mød OpenDenmarks

partnerskaber & medlemmer

En vigtig del af arbejdet for en omstilling til mere viden og handling i retning af open source, åbne licenser og fri og åben viden handler om samarbejde og netværk.

Her på denne side har vi samlet nogle af vores danske og internationale samarbejdspartnere, samt nogle af OpenDenmarks medlemmer og langvarige støtter.

Er I interesserede snakke sammen? Så kontakt os.

Åbne danske foreninger

Wikimedia Danmark.
Wikimedia Danmark er den lokale bestyrelse omkring dansk Wikipedia. Derudover rummer Wikimedia jo også mange andre projekter som fx Wikimedia Commons, Wikidata med flere.
Med ca. 700.000 daglige sidevisninger på dansk Wikipedia, er de dermed med til at sikre en central og åben ressource i vores samfund.
Læs mere om Wikimedia Danmark

FSFE – danske afdeling.
Free Software Foundation Europes danske afdeling arbejder, som navnet siger med en bred og solid indsats for udbredelsen af fri og åben software, sådan at vi som borgere genindtager kontrollen over vores brug af teknologier.
Læs mere om FSF Europe.

Creative Commons Danmark
Creative Commons er en international organisation, der har udviklet en række licenser, der også bærer navnet Creative Commons licenser.
Læs mere om Creative Commons Danmark ( og den internationale side)

OpenKnowledgeFoundation Danmark
OKF Danmark var med fra starten af OpenDenmarks tid. I dag er netværket i Danmark ikke så aktivt, men vi har valgt at fastholde omtalen her. 

Læs mere om OpenKnowledgeFoundation (international)

Internationale aktører

Open Orgs

Open Orgs understøtter samarbejde og videndeling mellem åbne organisationer i verden. Vi deltager i månedlige møder med en række aktører primært omkring oplysning, uddannelse og læring. Open Orgs faciliteter også et samarbejde for OE Global, som vi også er en del af.

Med dette samarbejde er vi i kontakt med nogle af verdens stærkeste organisationer indenfor OER (open educational ressources). 

Creative Commons 

Creative Commons er en international organisation. Gennem vores samarbejde med Creative Commons over de seneste 16-18 år, har vi en tæt dialog om udfordringer og indsatser, der også vil kunne bruges i Danmark. 

Åbne danske organisationer

OS2
Navnet OS2 dækker over et lille ordspil; Offentligt Samarbejde, Open Source. Hvilket giver synergier og muligheder for alle områder indenfor forvaltning, service og velfærdsteknologier. 
I praksis er OS2 Danmarks vigtigste samarbejde for udviklingen af open source-løsninger indenfor kommuner, regioner, styrelser med videre. 
Besøg OS2.eu og læs mere

Open Data DK
Open Data DK er et fælles projekt blandt en lang række kommuner og myndigheder omkring udgivelse, deling og udvikling af åbne offentlige fælles data. 
Besøg Open Data DK (lukket som forening i 2026)

 

Virksomheder m.v.

Magenta
Magenta er en dansk softwareudbyder, der har specialiseret sig i at udvikle open source løsninger. 
Besøg Magenta her

Semaphor
Semaphor er en dansk software og it-udbyder, der gennem en årrække har specialiseret sig i at tilbyde open source løsninger. 
Besøg Semaphor her

Webtjenesten Lær IT

Webtjenesten Lær IT er en større dansk aktør indenfor uddannelsesområdet. Med deres produkt Skoletube og Studietube leverer de en platform med digitale værktøjer til næsten alle skoler i Danmark. 

Besøg Lær IT her

ZBC 

ZBC er midt- og vestsjællands største erhvervsskole. 

Besøg ZBC her

Danske organisationer

Kulturens Analyseinstitut

En af vores samarbejdspartnere på kulturområdet er Kulturens Analyseinstitut. Vi har en løbende dialog omkring at undersøge hvordan vi kan udvikle, støtte og udbrede åbne betingelser, de steder hvor kulturens aktører kan have glæde af det.

Besøg Kulturens Institut 

 

Coding Pirates

En af vores samarbejdspartnere på børn og unge-området er Coding Pirates. Vi har drøftet open source og ophavsret som en forudsætning for at være en sikker pirat. 

Besøg Coding Pirates 

 

Andre foreninger

TeknoEtik

TeknoEtik

Klavs Birkholm

Tænketanken TeknoEtik arbejder for at øge bevidstheden om de etiske problemstillinger, som nye, avancerede teknologier ustandselig rejser, såvel i forsknings- og udviklingsfasen som ved teknologiernes implementering og anvendelse. 

Læs mere om TeknoEtik

Playing With the Sun

Playing With the Sun

Amos Blanton

Vi er glade for vores samarbejde med OpenDenmark. Når man udvikler et legende og innovativt koncept som vores, kan det være en udfordring at kombinere indtjening og drift med at give sit arbejde og viden fri. OpenDenmark har været gode sparringspartnere i den proces og samtidig er de nogle herlige legekammerater indenfor tech med børn og voksne. 

Læs mere om Playing with the sun på Tools for Alle

DataEthics

DataEthics

Pernille Tranberg

DataEthics har siden 2015 arbejdet for at sikre den menneskelige værdi i en verden af data, baseret på en europæisk juridisk og værdibaseret ramme. Det gør vi ved at indsamle, skabe og formidle viden om data og AI etik i tæt samspil med danske og internationale institutioner, organisationer og den akademiske verden. Open source værktøjer er en stor del af de tjenester, vi peger på. Missionen er konstruktiv og handlingsorienteret og understøtter vidensudveksling og -udvikling samt samarbejde om en bæredygtig og dataetisk fremtid med den enkelte borgers kontrol i centrum. Læs mere

NOAH

NOAH

Anne Rønne

Med den hjælp vi har fået hos OpenDenmark er det blevet muligt for vores samarbejdspartnere i hele verden at bruge, modificere og tilpasse spillet. Allerede i løbet af de første uger af spillets levetid er det blevet oversat og brugt af organisationer i Østrig og Malta, hver gang har vi sikret, at rettighederne forbliver de samme også i de nye versioner af spillet. 

Indsatser fra

OpenDenmark

Medier for alle

Viser dig hvor og hvordan du henter og anvender åbne medier.

OpenDenmark

For dig, der vil have hjælp, støtte sagen og bruge vores forening

Tools for alle

Værktøjer og tjenester, der kan bruges af alle.

Wiki for alle

Lær at blive god til at bruge Wikipedias platforme

Open for alle

Styrk din viden og kompetence omkring åbne ressourcer.

AI for alle

Generativ AI kan som teknologi også styrke en mere åben verden

OpenDenmark er for alle, der vil forstå ophavsrettens og digitaliseringens potentielle gevinster.

Åbent indhold tillader at du tager imod det, oplever det og interagerer med det.

“Har du brug for medier – så besøg Medier for Alle.”

“Alle har ret til at kende åbne værktøjer. Så kender man i det mindste sine valgmuligheder ”