Public Domain 2026

Om traditionen public domain day og om de nye værker, som det nye år bringer.

Skrevet af Peter Leth, OpenDenmark.

Henri Matisse, død i 1954 – public domain i 2025. Link til kilde.

Vilhelm Lundstrøm, død i 1950 – public domain i 2021. Link til kilde.

Hver gang vi fejrer nytår, kan vi også fejre at nogle spændende, dygtige, betydningsfulde og kreative mennesker har været døde så længe at de i forhold til loven om ophavsret forældes. 

Man har i Danmark, og i en række andre lande, en tidsgrænse for ophavsretten til værker, til at gælde 70 år efter personens dødsår. 

Når denne tidsgrænse indtræffer, siger man at ophavsretten er udløbet og at værkerne herefter er frie, nogle kalder dem for offentlig ejendom, mens andre bruger det engelske udtryk at værket bliver public domain. Altså har ophavsretten en udløbsdato, som markeres ved årsskiftet i et kalenderår, og når vi skyder et nyt år ind, kan vi derfor også fejre at nye gamle værker bliver frie for alle. Sådan er det også i år, og i dette indlæg vil jeg prøve at grave lidt ned i både årets nye navne og ressourcer, men også lige give et par tips til at grave videre på egen hånd. 

Som medlem af OpenDenmark er du altid velkommen til at få hjælp. Du skriver eller ringer bare. 

 

Velkommen Albert Einstein og Thomas Mann

Den måske mest kendte person i år, er den tyske fysiker Albert Einstein og den tyske forfatter Thomas Mann. Hans forfatterskab kan nu betragtes som frit og hvis du tænker at du vil lave et komplet undervisningsmateriale i tysk grammatik ud fra Der Tod in Venedig er der ikke noget, der holder dig tilbage. (Men send gerne linket, når du har noget klar 🙂 )

Men der er selvfølgelig mange andre personer, der hver især også kan trækkes frem. Personligt vil jeg anbefale at du bruge Wikipedia til at gå lidt mere struktureret frem. Start fx med at læse den engelske artikel Public Domain Day 2026, der giver et rimeligt globalt overblik. Derefter er det herligt at scrolle nedover 2026-artiklen fra Center for the stydu of public domain.

Derefter vil jeg foreslå, at du besøger kategorisiden på dansk Wikipedia Døde i 1955, som medtager både danske og udenlandske personer, hvis der findes en dansk wikipedia-artikel om dem.  Du kan også læse den danske artikel Public Domain Day, som giver en god indføring i begrebet og historien bag. (Og personligt synes jeg at du bagefter skal kigge lidt tilbage til de tidligere års public domain udgivelser, for 2026 er faktisk ét af de mere magre. 

 

Bliv klog på professionel anvendelse og formidling af public domain værker

D. 15. januar afholdes der european public domain dag med et herligt program af dygtige personer indenfor kulturarvssektoren. Dagen afholdes online og fysisk i Bruxelles. Program og tilmelding finder du her https://www.pdday.org/ 

Hvis du arbejder med undervisning og formidling kan et par timer ved skærmen den formiddag være ganske inspirerende, og kan varmt anbefales. 

 

Kom selv godt i gang med public domain

Frit indhold er jo en invitation til at du kan se og anvende værker på utrolig mange måder.

På vores sider www.medierforalle.dk finder du et dokumenteret overblik over de steder på nettet, hvor du kan finde åbent og frit indhold.

Vores side www.aiforalle.dk sætter fokus på hvordan du også kan bruge generativ Ai til at skabe nye anvendelser og bearbejdninger.

Endelig så kan vi anbefale at du bliver medlem af OpenDenmark og med et enkelt swipe er med til at støtte vores arbejde.

Hvis du vil vide mere om alle de skønne public domain ressourcer som nettet også er fyldt med, så kontakt os, så vi kan hjælpe.

Glædelig public domain 2026.

 

Piet Mondrian, død i 1944 – public domain i 2015. Link til kilde.

Michael Ancher, død i 1927 – public domain i 1998. Link til kilde.

OpenDenmark er for alle, der vil forstå ophavsrettens og digitaliseringens potentielle gevinster.

Åbent indhold tillader at du tager imod det, oplever det og interagerer med det.

“Har du brug for medier – så besøg Medier for Alle.”

“Alle har ret til at kende åbne værktøjer. Så kender man i det mindste sine valgmuligheder ”

KOLOFON

Public Domain 2026 cc-by-sa OpenDenmark.

Skrevet af Peter Leth, OpenDenmark