Er jeres gæster på Wikipedia? Er I ? 

Et indlæg om hvor lidt der skal til, for at vores kulturinstitutioner styrkes i en digital tid.

Anker fra St. George på Strandingsmuseet i Torsminde cc-by-sa An-d, beskåret af Peter Leth under samme licens.

Der er mange opgaver og indsatser, som et museum skal tage sig af. Langt nede i rækken mellem bevaring, forksning, publikumsaktiviteter og formidling og mange andre opgaver, der uden tvivl gør at hverdagen på en kulturinstitution er travl og presset, vil jeg mene at man også bør stille sig selv opgaven at være til stede med troværdig og dokumenteret viden dér hvor der er 700.000 daglige danske sidevisninger, nemlig på den danske Wikipedia. 

Vores opfordring er bare at komme i gang. Det er ikke svært. OpenDenmark kan hjælpe, og det vi anbefaler af opgaver her i dette indlæg, kan du få hjælp til på vores side Wiki for Alle.

Personligt mener jeg at det bør være et krav at alle statsgodkendte kulturinstitutioner gør sig nogle få men vigtige indsatser for at udbrede og udgive viden, tekst og medier under åbne licenser. Jeg bliver ærgerlig når jeg ser fans og gæster krænke ophavsretten til jeres eller jeres fotografers værker, når det nu blot skyldes begejstring for jeres sted.

Jeg bliver trist, når chat og claude skal hjælpe turister og sikre gode kultur- og ferieoplevelser. Eller når jeg ser vores gæster gå rundt eller forbi vores kulturarv og oplevelser fordi de har dårlig mobildækning og derfor også roder med dårlige kort. De kunne bare have hentet Organic Maps hjemmefra eller da de fik nøglen til sommerhuset. 

Jeg bliver skuffet når jeg ikke kan få adgang til den viden, som jeg ved at museerne egentlig brænder for at dele. Manglende viden om åbne licenser betyder, at museer måske ikke er opmærksom på de udfordringer som ophavsret stiller i vejen, og omvendt at åbne licenser, gør det muligt at projekter som Wikipedia pludselig kan få museets venner og entutiaster til at bidrage til bedre viden og dermed også en reklame for vores fælles spændende kulturarv. Og hvis Wikipedia skuffer så er jeg også lidt bekymret for om folk med tiden vil blive aflært at gå til solide kilder og i stedet bare spørger noget tilfældigt ai-chat når de skal vide noget om jeres sted.

Hvis vi ikke sammen sørger for at der er solide mennesker bag den viden vi får serveret, så saver vi også i den gren, som vores kultur og demokrati hænger på. 

Så. Kære kulturoplevelse. Prioriter Wikipedia, så den kan støtte jer. 

Så hvis I sætter jer ind i hvad det vil sige at kommunikere og deltage i et kultur- og interessebåret fællesskab, hvor åbne licenser sikrer at viden kan deles, opbygges og vedligeholdes af noget, der er 1000 gange større end jer selv.  Så du kan nok fornemme at jeg synes det her er en god ide. Men lad os se på nogle nøgne tal og fakta. 

Do you speak anything?

Lad os starte med at se på hvordan vi kan vurdere bredden på en kulturinstitution på Wikipedia.

Lindholm høje. Gravpladsmuseet ved Nr. Sundby. En solid artikel og en fin samling billeder gør at vi har en god artikel. Oprindeligt startede artiklen sådan her. Og nu har vi en artikel på 17 sprog!

Trapholt har kun tre sprog. Aros har 8. Holstebro Museum har 1. Hvor mange har dit lokale museum? Se selv oversigten over museer i Danmark https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Museer_i_Danmark eller tjek dit eget museum. 

I filmen herunder kan du se hvordan du tjekker og skifter sprog, når du står ved en artikel.

Filmen har også nummer 1.5 og er en del af de vejledninger, vi har på Wiki for alle, om at blive stærk til at bruge og bidrage til Wikipedia. 

Tjek jeres anonyme besøgstal.

Personligt læser jeg på Wikipedia først, når jeg vil besøge en kulturinstitution. Men det giver jo ingen trafiktælling til stedet. Dét at læse på Wikipedia er modsat meget andet, en læseoplevelse, som du må have for dig selv.

Men Wikipedia kan faktisk godt fortælle om trafikken på en artikel – bare ikke hvem der besøger den, og det skal vi kigge på i dette afsnit. Til den opgave skal vi bruge værktøjet Pageviews som du finder forklaret på Wiki for alle.

På værktøjet Pageviews skal du se videovejledningen, som viser dig hvordan du kan bruge værktøjet til at finde netop jeres institutions besøgstal. Filmen viser også hvordan man derefter kan udvide sin søgning, sådan at man kan danne sig et bredere billede, fx om der er artikler til andre ting i jeres område, som trækker bedre interesse eller hvordan trafikken er for jeres kolleger andre steder. 

Besøg herefter dette link hvor jeg har sat en række institutioner op i samme måling. 

Vælg dit eget museum og et par af jeres nærmeste konkurrenter eller samarbejdspartnere. 

 

Få det globale overblik 

Besøger du linket her, så har du også mulighed for at se jeres museums på alle tilgængelige sprog-versioner.

For et museum kan det give indblik i en trafik og interesse, som man måske ikke selv er opmærksom på. Vidste du fx at den ungarnske artikel om Lindholm Høje ikke bare findes, men at den faktisk også er klassificeret som “God artikel”. Se selv her. (Læs om hvad Gode Artikler er på Wikipedia.)

Men går man lidt videre, så vil man opdage at artiklen for Vikingemuseet Lindholm Høje kun findes på ét sprog; dansk trods at den engelske og tyske trafik tilsammen måske er 4-5 gange så omfattende. Hér kunne man lave en enkel oversættelse af den danske artikel og knytte et par kilder på fra museets egen hjemmeside, der faktisk også har både en engelsk og en tysk version. 

Wikipedia er også jeres gæster 

På linket her https://pageviews.wmcloud.org/pageviews/?project=da.wikipedia.org&platform=all-access&agent=user&redirects=0&start=2025-02&end=2025-11&pages=Middelaldercentret|ARoS_Aarhus_Kunstmuseum|Holstebro_Museum|Sagnlandet_Lejre|Trapholt|Lindholm_H%C3%B8je  ses nogle kurver for perioden februar til november 2025. Bemærk at der er tendenser til større aktivitet i juni, juli, august. 

(For sjov skyld kan vi se på den tyske wikipedia-artikel om Lindholm Høje også. https://pageviews.wmcloud.org/pageviews/?project=de.wikipedia.org&platform=all-access&agent=user&redirects=0&start=2025-02&end=2025-11&pages=Lindholm_H%C3%B8je Her ses det måske endnu tydligere 

Hvis vi så sammenstiller det med at Lindholm Høje havde ca. 12.700 besøgende betalende gæster +18 år i 2022 og samme år havde 1953 besøg på deres tyske Wikipedia-artikel, så er det jo svært ikke at se at de må kunne påvirke hinanden). Hent Danmarks Statistiks besøgstal for danske museer 2022 på dette link (regneark .xls).

Forskning i Wikipedias “turistværdi”

Kan et par afsnit på Wikipedia få folk til at rejse? Det har forskere undersøgt i rapporten “Wikipedia matters”. De tilføjede tekst og billeder til Wikipedia-sider om 60 spanske byer på tysk, fransk og italiensk og målte derefter overnatningerne på spanske hoteller, hvor gæsternes hjemland er registreret. De kunne se at blot to afsnit tekstog ét billede gav ca. 9 % flere overnatninger sammenlignet med sider, der ikke blev rørt. På de korte og mangelfulde sider var stigningen omkring 33 %, mens veludviklede sider ikke viste nogen effekt. Forklaringen er, at flere læste artiklerne, ikke at flere googlede. Budskabet er, at god information på folks eget sprog gør en forskel, og at den er billig at give. 

Forskningen fandt sted for snart tusind internet-år siden (2010-2019) men jeg synes stadig det indikerer at uden omtale er der ikke noget at besøge. Uden omtale er der heller ikke data som en sprogmodel kan videregive eller “kloge med”. 

Opsamling

  1. En god dansk wikipedia-artikel kan understøtte jeres museums kerneopgaver og styrke jeres tilstedeværelse i den offentlige bevidsthed. 
  2. En god dansk Wikipedia-artikel handler fra museets side om at understøtte artiklen mere end det handler om selv at skrive den. Forsøger I at skrive om jer selv, vil I få problemer omkring neutralitet. 
  3. Tag et billede af jeres museum på en solskinsdag – tag flere – og læg dem op på Wikimedia Commons. Dermed understøtter I på den nemmeste måde de mange frivilliges bidrag med tekst, med et udtryk, som I har de allerbedste forudsætninger for at bidrage med. 
  4. Dyrk Wikimedia Commons som et sted at uploade jeres egne billeder og evt. andre medier til. Af flere grunde. Lige nu er det museets gæster og ikke museet selv, der sørger for at fx Lindholm Høje har en flot samling (også samlet flot, for billeder kan samles med kategorier på Wikimedia Commons og derfra nemt indsættes eller henvises til på alverdens wiki-projekter (både 300 sprogs artikler og wikidata og mange flere). Mit gæt er, også fordi mange af billeder er lagt op i sommermånederne, at de eneste billeder museet egentlig har af sig selv under åbne licenser er taget af nogle andre. Hvis man husker på at wikipedias billeder er udgivet under åbne licenser, så betyder genbrug af disse billeder at der sammen med billedet skal være en kreditering. Den kreditering kommer til at hedde sådan her MOTIV, LICENS, EN TILFÆLDIG GÆST. Pointen er at det altså er fotografen, der krediteres og ikke nødvendigvis jer og jeres museum. Forestil dig at jeres museum blev vist sammen med jeres navn. Ville det ikke gøre det nemmere at se hvor billedet kom fra, hvis der også stod JERES MUSEUM som fotograf (hvilket understreger at I skal oprette en bruger med jeres museums navn, når I vil uploade jeres billeder til Wikimedia Commons).  Og så lige 5 gode grunde til at I kommer i gang med at uploade billeder: Billeder styrker artikler på alle sprog, Billeder taget af jer, er ofte taget når vejret, tidspunktet eller anledningen er til det. I må bruge stativ. I ved hvad I tager billeder af. I får verdens bedste medieplatform stillet gratis til rådighed, som kan booste både jeres budskab. 

 

  1. Opret en bruger på Wikipedia der signalerer relation til jeres museum. Det kan enten være at I vælger et brugernavn, der klart indikerer at brugeren tilhører museet. Men alle brugere har også en biografi-side, hvor det er på sin plads at give sig til kende. Det er selvfølgelig valgfrit men i jeres tilfælde er det oplagt at I giver jer til kende. Fællesskabet vil måske bedre kunne forstå den pludselige aktivitet på jeres museums side, hvis man også ser at det er museet selv der fx uploader medier og understøtter med links og kildehenvisninger i artiklen. 
  2. Du kan se hvordan jeg har skrevet om min bruger her https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Peterleth (ps. Skriv user:BRUGERNAVN i søgefeltet på Wikiedia så kan du se enhver brugers profilside).
  3. Bliv medlem af OpenDenmark – hvis vi kan hjælpe jer. Kan vi måske hjælpe jer endnu bedre med jeres støtte. Medlemsskab koster fra 0,- men kan have værdi på flere måder. Vi kan sagtens hjælpe jer med at komme med et par forslag til at styrke jeres indsatser yderligere.
  4. Tænk bredt når I tjekker jeres tilstedeværelse på Wikipedia. Se fx Fanø Kunstmuseum, der med 375 medlemmer i vennekredsen og en hjemmeside med masser af røde links kunne komme langt med at lave en skrivestue og sætte fokus på sin viden. Den seneste sæson af kunsterkolonien (2026) på DR har kun styrket anledningen til at at museet kan opleve en øget interesse. Når fx en kunstner som Johanne Bork direkte vises og omtales i et helt afsnit, men slet ikke har en artikel, så er der også en gylden anledning til at sætte hende på Wikipedia. 

 

Vil du mere?

Så ring til os – bliv medlem og lad os hjælpe jer til at blive et bedre åbent museum. 

Som medlem sørger vi for at sende nyt om relevante indsatser for jeres område. Vi har netværk i og udenfor Danmark. Vi ved hvad åbne licenser kan bruges til, og vi ved hvem der har de mest relevante erfaringer at dele med jer. 

OpenDenmark er for alle, der vil forstå ophavsrettens og digitaliseringens potentielle gevinster. Nyttigt hvis man vil skifte dårlige digitale vaner ud..

Åbent indhold tillader at du tager imod det, oplever det og interagerer med det.

“Har du brug for medier – så besøg Medier for Alle.”

“Alle har ret til at kende åbne værktøjer. Så kender man i det mindste sine valgmuligheder ”

KOLOFON

Passer vores museer på os? cc-by-sa OpenDenmark.

Skrevet af Peter Leth, OpenDenmark