OpenDenmark tilslutter sig 

OK North

Glæd dig til at læse om et nyt nordisk samarbejde og netværk, OK North, som OpenDenmark har været med til at tage initiativ til. 

Siden efteråret 2025 har vi i flere forskellige omgange drøftet mulighederne for at styrke det nordiske og det skandinaviske samarbejde. Vi har løbende et samarbejde med personer, netværk og organisationer i blandt andet Norge, Sverige, Finland og Estland. 

Det er nu blevet et reelt samarbejde som indtil videre tæller følgende partnere:

• Open Knowledge Finland
• OpenDenmark
• Creative Commons Norway
• Open Knowledge Estonia
• Open Knowledge Sweden
• Creative Commons Sweden

Det seneste resultat af samarbejdet kom i hus i slutningen af maj, hvor vi også lykkedes med at få støtte af det Nordiske ministerråds pulje Nordplus. Det betyder, at vi nu ud over at kunne holde jævnlige møder og skrive sammen, også har mulighed for at vi faktisk kan lave konkrete materialer sammen og ikke mindst styrke vores samarbejde med en økonomi til at vi kan rejse og holde møder. 

Første møde bliver allerede i juni, hvor vi deltager i netværksmødet Oulu Löyly. Mere om det senere. 

OpenDenmark er med fordi!

Når vi trods alt bruger kræfter på at lave nordiske og skandinaviske netværk, så skyldes det flere grunde.

For det første har vi et historisk og kulturelt fællesskab. Vi har nogle reletivt ens strukturer i vores samfund, som også gør at vi har mange gode snitfalder hvor vi kan sammenligne, vurdere og videndele sammen.  Vi har i stor grad et fælles sprog, og sidst men ikke mindst, så er det min opfattelse at vi deler bekymringer og kigger på nogle af de samme udfordringer på tværs af landegrænserne.

Samtidig fornemmer jeg også at vi har en god interesse for hinandens forskelle, som jo også kan være en måde at se andre løsninger på, for os selv. 

Så alt i alt. Ud over at det jo er herlige, dygtige og søde mennesker, så er OK North endnu et lille skridt til at gøre det åbne i og omkring Danmark endnu stærkere. 

Hvad kan du bruge det til?

Er du medlem af OpenDenmark vil du kunne regne med at viden fra vores samarbejde også bliver fortalt og delt med dig. Allerede nu kan du følge vores arbejdsside, som Open Knowledge Finland vedligeholder. 

Besøg okf.fi/ok-north 

Læs omtale af samarbejdet på OK Finland

Støt

Kunst og 3D

Et indlæg om at lege med vores åbne kulturarv i 3D-modeller og augmented reality

Introduktion til at at opleve kunstværker gennem 3D-print og augmented reality. Video af Peter Leth cc-by-sa OpenDenmark. 

Vi tænker for fladt

Sådan kan man måske begynde dette indlæg, hvor jeg vil vise dig nogle oplevelser, som jeg har ved at bruge nogle af de 3D-scannede kunstværker, skulpturer og genstande, som vi kan finde på nettet. 

Åbne samlinger med 3D

Når du skal finde 3D-filer er der mange steder at besøge. På Medier for Alle har vi portrætter, der kan hjælpe dig godt ud i de bedste områder. Derudover så anbefaler vi også at du besøger Tools for Alle, for dér har vi også portrætter af værktøjer som fx Tinkercad og Blender, som du kan bruge til at konstruere og bearbejde 3D-modeller. 

Rigtig god fornøjelse.

Augmented reality

I introfilmen ser du en 3d-model i augmented reality, altså hvor en 3D-model gengives i en blanding med omgivelserne. Denne funktion har jeg i dette tilfælde opnået ved at benytte værktøjet CoSpaces, som er en del af Skoletube / Studietube. En herlig funktion i CoSpaces er nemlig også at jeg kan optage hvad jeg ser på min telefon mens jeg bevæger mig rundt. Dermed kan du lege med tanker og ideer og se hvordan “de tager sig ud i virkeligheden”.  

Støt

Gymnasiekemi

Oplev gymnasielæreren Jonas Niemanns brug af videndeling under åbne licenser.

Foto af Jonas Niemann, cc-by-sa Gymnasiekemi.com

I Gentofte arbejder Jonas Niemann. Som gymnasielærer i et naturfag er han klar over at han ofte står med opgaver, der kræver gennemgange flere gange. Derfor begyndte han i 2016 at lave de første skærmoptagelser, hvor han gennemgik de forløb, han også underviste i.

Resultatet af flere års arbejde kan i dag opleves på siden Gymnasiekemi.com, hvor de mere end 60 videoer ligger ordnet og forklaret sammen med øvelsesvejledninger, sådan at eleverne har et index til deres undervisning af gennemgange og vejledninger.

“For at hjælpe sine elever har han lavet en række screencasts, hvor han gennemgår reaktioner, metoder, øvelser og modeller til kemifaget på B- og C-niveau.

Motivet til at gå i gang kom helt naturligt, fortæller Jonas Niemann, jeg havde lyst til at lave gennemgange som video, for at hjælpe mine studerende. Siden Gymnasiekemi.com fungerer som et grundmateriale som man altid kan gå tilbage til, og særligt op til eksamen kan jeg mærke en god efterspørgsel og brug af siden. De studerende bruger den i forbindelse med at øve deres egne fremlæggelser, såvel som et redskab til at få repeteret stoffet.

Det har hele tiden været helt naturligt for mig at materialet er frit og må bruges af alle der har interesse, så da jeg kom i dialog med Peter Leth fra OpenDenmark, blev jeg vejledt til at bruge den licens fra Creative Commons på mine materialer, der passer til den måde, og med de betingelser, som jeg gerne vil dele mit indhold under. Det er den samme licens som man også møder på Wikipedia, nemlig cc-by-sa.

Det åbne smitter

Jonas Niemann har også oplevet at efter, at han har lært Creative Commons licenserne at kende, så er han også blevet mere opmærksom på hvor han søger efter indhold og at det indholdet er under åbne licenser.

Jeg har fundet nogle modeller på som jeg er begyndt at bruge. Det er åbent og må dermed bruges frit, og så er det i en vild god kvalitet. Så det at jeg nu deler mit indhold, gør også at jeg er blevet mere opmærksom på at finde og bruge åbent indhold selv.

Topbillede af Peter Leth, cc-by-sa.

Åbent indhold = åbne muligheder

Hvis arbejdet med micro:bits i skolerne skal blive en succes, er det vigtigt at videndele om gode og let tilgængelige idéer og materialer, og det kan selvfølgelig gøres på rigtig mange måder inden for skolen, kommunalt og nationalt.
Da jeg selv begyndte at arbejde med micro:bits i 2016, eksisterede der ikke rigtig noget dansksproget materiale rettet mod fag i skolen. Derfor begyndte jeg at udarbejde nogle forløb, som jeg tilgængeliggør via et website
www.microbit-i-skolen.dk
Jeg har valgt at tilgængeliggøre materialerne under den åbne licens CC:BY. Denne Creative Commons licens tillader andre at distribuere materialet og bearbejde, herunder ændre (“remixe”) og tilpasse det kommercielt, så længe jeg krediteres for det originale værk.
Det giver kolleger i resten af landet mulighed for at benytte materialerne, og forløbene kan forhåbentlig samtidig fungere som inspiration og afsæt for andre micro:bit projekter.

Hvordan formidles inspiration?

Hverdagen i folkeskolen giver ikke tid og rum til den fordybelse og refleksion, der er nødvendig, hvis lærerne selv skulle starte fra scratch med at udarbejde forløb til micro:bit.
Derfor er det vigtigt at forskellige interessenter afsætter ressourcer til at udarbejde materialer og forløb, som lærerne kan tage afsæt i.
I dag er der flere bidragydere på markedet i Danmark. Den største er DR’s 3 årige projekt Ultra:bit, der på deres website har placeret en masse materialer til arbejdet med micro:bit, som skoler og elever gratis kan benytte. https://www.dr.dk/skole/ultrabit
I perioden 2019 – 2021 afvikles et forsøg med faget Teknologiforståelse på 48 skoler i Danmark. Forsøget skal afklare, hvordan man fremadrettet skal arbejde med Teknologiforståelse på alle landets skoler. Forsøget har udarbejdet et website, hvor alle interesserede har adgang til forløb, som deltagerne i projektet afprøver. I nogle af disse forløb benyttes micro:bits. https://tekforsøget.dk
Forlag som Alinea og Gyldendal er også på nettet med materialer til micro:bit / teknologiforståelse. Disse materialer er gratis i en periode og tilgængeliggøres på sigt via betalingssites.

Hvad er micro:bit?

BBC’s micro:bit er en form for mikrocomputer, der kun indeholder de allermest nødvendige elementer for at kunne fungere som en “skrabet” computer. Micro:bitten kan løse en mængde forskelligartede opgaver: Måle temperatur, registrere bevægelse, fungere som lille spillekonsol og styre motorer mmm. Nogle af opgaverne kræver, at man tilkobler ekstra udstyr. For at løse opgaverne skal brugeren (eleverne) lave programmer, der er målrettet opgaverne.

Hvorfor micro:bit i skolen?

På nationalt plan arbejdes der (heldigvis) i dag på, at danske grundskoleelever skal arbejde hands on med teknologi, så de ikke kun er teknologibrugere, men også opdager, at de kan blive teknologiskabere.

En del af den hardware, der tilbydes skolerne ift. teknologiundervisning er temmelig dyr, og de billige teknologier er ofte meget svært tilgængelige.

En micro:bit er billig (ca. 150 kr.). Det betyder, at skoler rent faktisk har råd til at anskaffe så mange micro:bits, at en klasses elever sagtens kan komme i gang med at arbejde med teknologien. Og så er der udarbejdet et programmeringssprog (blokprogrammering), der er tilgængeligt for skoleelever.

Artiklen er skrevet af Peter Leth, OpenDenmark. Tekst og bidrag til artiklen fra Torben Baunsø. Denne artikel er udgivet under cc-by licensen. 

Topbillede af micro:bit af Torben Baunsø, cc-by.

Støt

Smithsonian Open Access

Smithsonian Open Access er uden sammenligning et af verdens største “åbenbaringer” når det handler om omfang, kvalitet og graden af åbenhed. Med mere end 2,8 millioner medier – alt ligefra billeder og film over til mere nye formater som de godt 2200 3d-filer, har vi adgang til en central del af historie og kultur. Det er i sig selv et unikt indhold og en utrolig præstation at bygge sådan en samling op i et brugervenligt og brugerhenvendt miljø. Det er virkelig et fint site, som vi helt sikkert også vil lave en række vejledninger omkring på vores kommende undervisningssite.

Men lad os lige kigge lidt videre – for hvad sker der, når noget åbent opstår på nettet, og bliver til en ressource for andre?

Open giver andre nye muligheder

Da Smithsonian annoncerede deres seneste open access initiativ skete der nogle sjove ting i min mailboks. Jeg fik nemlig pludselig også et nyhedsbrev fra SketchFab der så sådan her ud

Sketchfab ville lige sige, at de nu kunne tilbyde, at man kunne licensere indhold under cc0-licensen, og at de i den forbindelse også gerne ville byde velkommen til indhold fra… Smithsonian Open Access.

Sketchfab er i øvrigt at sammenligne med MyMiniFactory (som du har læst om i forbindelse med Scan the world projektet) et site, der ønsker at være vært for 3d-filer. Min vurdering af disse to tjenester er, at de opererer rimelig ens, og at de begge steder kæmper om at vinde kampen om at være stedet for 3d-indhold – og i den kamp kan vi alle nyde godt af, at de også har en klar holdning til licensering af indhold. Sketchfab holder til i Paris og MyMiniFactory i London.

Samtidig skete der noget på Tinkercad – der kunne annoncere, at Smithsonians materialer nu var tilgængelig på deres platform også!

Åbne ringe i vandet

Der er egentlig ikke noget nyt i det, at åbent indhold giver anledning til at andre projekter, værktøjer og synergier opstår. Men her ser vi det bare gentaget – og på nye måder – og så denne gang i også i forhold til 3d-scannede genstande.

I Danmark har vi set flere eksempler på hvordan fx åbne digitale kulturarvsprojekter, har skabt muligheder for andre, fordi vi udnytter at tænke teknologier sammen – fordi indholdet er åbent. Et eksempel kan fx ses i den direkte integration mellem undervisningsplatformen Skoletube og Nationalmuseets digitale samling, hvor der i en periode var lavet en direkte kobling fra indhold og metadata til elevernes digitale værktøjer. Læs evt mere om det projekt her. (august 2018) Dermed giver kombinationen af teknologi og åbent indhold nye didaktiske rammer for undervisningen.

Open Tanker

Det er dejligt at se, når kulturinstitutioner lykkes med at digitalisere og licensere, at de så også tænker videre og giver deres indhold fri på måder som på den ene side jo afgiver magt og kontrol, men som på den anden side måske alligevel giver endnu mere styrke.

Det smarte ligger også i at få et indhold flyttet til de steder, hvor ens community er, og netop som her, hvor invitationen jo går på, at man ikke bare skal se, men også bruge, indholdet, er det jo altafgørende, at man tænker samarbejdet mellem indhold og værktøj godt ind i den digitale strategi. Det kan man sige at Smithsonian og Sketchfab gør her.

Dermed får det åbne indhold samtidig en teknisk ramme, som gør, at det ikke bare er filer, som kan være teknisk besværlige at anvende – ikke alle har forudsætninger for at bruge 3d-filer – men med disse platforme har vi gjort indholdet tilgængelig og nu kan alle virkelig nyde og opleve på helt nye måder.

Så dermed fik vi dels præsenteret 2,8 millioner åbne muligheder på at blive klogere på verden, men at synergier mellem teknologier måske kan være en ligeså vigtig faktor i at se anvendeligheden i begge dele.

Artiklen er skrevet af Peter Leth, OpenDenmark. Topbillede af MANGLER.

Støt

Resultat

Undersøgelsen var tilrettelagt sådan at studerende på ungdomsuddannelser skulle undersøges omkring deres viden til begreber som åben adgang og åbent indhold. Herunder følger nogle udpluk fra undersøgelsen. Du kan hente den fulde rapport nederst på siden.

Omfang: 4 hold med i alt 90 studerende har deltaget. HF, STX og HTX har deltaget. 1 hold på første årgang, 2 på anden årgang og 1 hold fra 3. årgang. Gennemsnitsalder 17,9 år. Deltagerne er delt ligeligt mellem region nordjylland og hovedstaden.

71% af de studerende sagde, at de havde hørt om åbent indhold, men adspurgt om de ville kunne forklare hvad åbent indhold er, svarede kun 26 af de 90 på spørgsmålet og af dem var det kun 11 der svarede , at det mente de. Det betyder at 12,2 % af de adspurgte studerende svarer, at de mener at kunne forklare hvad åbent indhold.

Undersøgelsen tager højde for dette forhold, og lægger herefter et afsnit ind, der forklarer og beskriver begrebet åbent indhold, inden de studerende møder de næste spørgsmål.

80 % af de studerende svarer herefter, at de finder det nyttigt at lære om åbent indhold. 8,9% siger, at de har modtaget undervisning om åbent indhold. 60% af de studerende siger, at de gerne vil undervises i brugen af åbent indhold og omkring 2/3 af de studerende svarer, at de vurderer, at åbent indhold vil være en nyttig ressource for dem udenfor undervisningen.

Senere i undersøgelsen bliver de studerende spurgt om deres kendskab til en række åbne platforme, og her svarer 84,4% af dem, at de kender Wikipedia, mens Flickr kom på den næste plads med 50%.

Hvad siger undersøgelsen

Undersøgelsen viser fx at hver ottende person i undersøgelsen kan sige noget om hvad åbent indhold er. Det efterlader 7 ud af 8 unge, uden en sikker viden om hvad åbent indhold er.

Vi har selvfølgelig lavet denne undersøgelse, fordi vi mener, at det er vigtigt for unge mennesker, særligt under uddannelse, at de er klar over hvilke ressourcer de har adgang til fordi åbent indhold stiller brugeren med nogle helt andre muligheder og friheder end beskyttet indhold gør.

Svagheder og mangler

Undersøgelsen har mange svagheder og blinde pletter, som der både er redegjort for i rapporten, og som jeg gerne havde set elimineret. Først og fremmest lader det til at gymnasierne er under et stort pres fra alle mulige steder, der ønsker at give de studerende undersøgelser. Det har afholdt mange fra deltage og overhovedet svare på vores henvendelser. Ingen tvivl om at et større datagrundlag ville være ønskeligt.

Undersøgelsen var også tilrettelagt med en vinkel på underviserne, hvor de to studerende ville have spurgt ind til deres brug af åbne uddannelsesressourcer. Det var ikke muligt for os komme i kontakt med lærere, der havde et forhold til dette, og den del af undersøgelsen måtte derfor opgives.

OpenDenmark foreslår

Vi vil foreslå at parterne omkring ungdomsuddannelserne sætter fokus på at give studerende, såvel som undervisere, de nødvendige redskaber til at kunne lære om åbent indhold.

OpenDenmark vil foreslå, at der laves materialer, der kan sikre kendskab til både åbent indhold og til åbne platforme og værktøjer, sådan at lærere og studerende har redskaberne til at kunne anvende disse ressourcer meningsfyldt og korrekt.

OpenDenmark vil opfordre bestyrelser, organisationer og politikere til at handle på disse forhold.

Ophavsret og materialer

Undersøgelsen er lavet af Šárka Ruibarová og Zalán Németh. De har tilladt, at deres rapport må offentliggøres og deles under Creative Commons licensen cc-by-sa. Du kan hente rapporten her.
(OpenDenmark kan i øvrigt formidle kontakt til dem. ) Samarbejdet er blevet til på baggrund af AAUs projektbørs i efteråret 2019. Oplægget til undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Rasmus Frey, sekretariatschef hos OS2. Initiativtager og tovholder Peter Leth, OpenDenmark.

En af kilderne til undersøgelsen er bogen Opening Up Education, (side 4-203) som takket være et bidrag fra Carnegie Foundation, er blevet frikøbt sådan, at den nu kan hentes og læses under en Creative Commons licens. Se omtale af bogen på mitpress.edu eller hvad der måske er mere interessant; hent bogen som pdf her. (Læs sammenfatning og vurdering af bogen i deres rapport på side 14).

Dette blogindlæg er skrevet af Peter Leth for OpenDenmark. Det er udgivet under cc-by-sa. Videoklippet i indledningen er filmet og redigeret af Peter Leth udgivet under cc-by licensen. Kreditering ved brug af videoen vil være “Unges åbne viden cc-by OpenDenmark” samt et link til denne side.

Dette indlæg er blot et eksempel på nogle af de ting OpenDenmark arbejder med og undersøger. Synes du om vores projekter, så overvej at melde dig ind i OpenDenmark, sådan at vi også fortsat kan drive Danmark i en mere åben retning.

Artiklen er skrevet af Peter Leth, OpenDenmark.

Støt