Det åbne demokrati

I den seneste tid er der kommet stigende opmærksomhed på det åbne. Især fordi den offentlige sektor er dybt afhængig af proprietær software. Både kommunale og nationale politikere diskuterer hvordan vi gør os fri af techgiganterne. Her virker det åbne som en stor del af løsningen. For med det åbne bestemmer vi selv. Ingen indsamler personlige oplysninger, ingen presser priserne op og vi kan selv bygge videre. På samme måde gælder det i den åbne kultur. Her er programmer og medier, som kommuner og skoler kan anvende og lege videre med som de vil. Så længe de er opmærksomme på de få krav der måtte stilles. Det er en problematik, som Birgitte Vind er meget optaget af. Hun er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og digitaliseringsordfører.

”Vi er nødt til at favne det åbne. Både for at forblive uafhængige af andre interesser og for at kunne skabe videre som vi selv lyster. Om det er softwareprogrammer, billeder eller musik. Det åbne er en gave, som vi skal favne med et kritisk blik og stor kærlighed. Og det er helt essentielt, at det åbne kommer ind i skolerne, så vi kan klæde eleverne på, gøre dem mere bevidste om deres ret og pligt i et demokrati til at dele viden med hinanden.”

Den åbne kultur(arv)

En væsentlig del af det åbne stammer fra vores kulturarvsinstitutioner. Biblioteker, arkiver og museer, som løbende digitaliserer og lægger deres samlinger ud i høj opløsning til fri download. Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek. For at nævne nogle af det store. Det er et komplekst arbejde, som Madeleine Schlawitz kender alt til. Hun arbejder netop med at lukke samlingerne op på Det Kgl. Bibliotek.

”Når skoleelever downloader værker af Storm P. eller H. C. Andersen, så er de fri af ophavsretten. De er i høj opløsning og eleverne må lege så meget de vil. Bruge dem i en præsentation, som illustration i en artikel eller som en del af en animeret historie. Mulighederne er uendelige. Og de unges stigende indsigt i vore fortid er helt uvurderlig.”

Et åbent penselstrøg

Men det er ikke kun i hovedstaden det går løs. I hele landet arbejdes der for at åbne kulturarven for os alle sammen. På Esbjerg Kunstmuseum er interessen for det åbne stor. Museet har en stor samling af relativt moderne kunst, så mange af værkerne er
stadig omfattet af ophavsretten. Men der er også andre måder at arbejde med det åbne på. I et samarbejde med kunstnere har museet f.eks. udviklet online-multiples – små eksperimenter, hvor brugerne kan skabe deres egne billeder efter kunstnernes anvisninger. Man kan bl.a. lave sit eget ”maleri” ved at benytte penselstrøg, som en af kunstnerne har gjort frit tilgængelige. En af dem, som står bag konceptet, er museumsinspektør Christiane Findsen.

”Ved at integrere den kunstneriske proces og betragterens fortolkning får brugerne på en meget umiddelbar måde føling med nogle af de overvejelser, der kendetegner en kunstners praksis. Vi skaber en dialog, der åbner kunsten, og som giver alle
mulighed for at lege med og engagere sig i den på helt nye måder.”

En debat om åben kultur

Både Gitte Barsballe, Birgitte Vind, Madeleine Schlawitz og Christiane Finsen deltager i Open Denmarks debat om den åbne kultur på årets Kulturmøde i Nykøbing Mors. Det gør de sammen med Open Denmarks bestyrelsesformand Peter Leth.

”Jeg er så glad for at vi har fået muligheden for at starte denne vigtige debat. Åbne medier og åbne programmer er helt essentielle for et åbent samfund som vores. Og med dem giver vi de kommende generationer en mulighed for at dele viden og værker med hinanden og os alle sammen. Det er jo hvad demokratiet handler om.”

Læs programmet for vores debat på Kulturmødet her.