I dette indlæg kan du læse om et forsøg på at binde fortid og nutid sammen – mellem nationalmuseum og en spilkonsol. Et projekt, der har til formål at udnytte teknologier og medier under åbne licenser som et greb til at lade vores kulturarv træde nye stier.
Det norske nationalmuseum er gået nye veje med deres digitale samling. De har nemlig gjort det muligt for Nintendo Switch-spillet Animal Crossing at udsmykke den virtuelle verden med intet mindre end de 29.000 værker, som museet på nuværende tidspunkt har under en cc-by licens. (Hvilket er ca 75% af deres digitale samling).
Dermed sættes en ny ramme for hvordan vi kan bringe en digitaliseret kulturarvssamling i spil.
Læs mere om deres projekt her – og uanset om du har en Nintendo Switch (så læs vejledningen her) eller bare har lyst til at gå på opdagelse i historien, så kig med her.
Sådan spiller kulturen med
Det er egentlig lige til. (Gætter jeg på).
Ved hjælp af værktøjet Animal Crossing Patterns kan du lave dine egne kunstværker og dele dem via fx qr-koder til andre spillere.
Det pattern, du kan lave er på sølle 32×32 pixels, men sætter man flere af disse felter sammen kan du arbejde dig op i kvalitet og detaljeringsgrad.
Hvis man kigger på de kræfter spil-miljøerne kan generere, er det jo indlysende vilde muligheder, der ligger og venter her. Tjek fx den discord-kanal, ACPatterns-brugerne deler til at samarbejde og kommunikere med andre om dine kreationer. Den har 3800 aktive brugere denne mandag aften, hvor jeg skriver dette indlæg (og over 26.000 brugere). Vilde besøgstal for et museum – men småting for et computerspil. Dermed er potentialet for en pludselig bølge af opmærksomhed til stede.
Mere baggrund
Der er ingen tvivl om at digitale kulturarvssamlinger også kan samle “støv”. Den største årsag kan logisk nok være selve brugeroplevelsen af indholdet, og sekundært om indholdet så kan og må hentes og bruges. Men selv når disse forhold er opfyldt, er der ikke nogen garanti for, at vi stimler sammen og bliver kreative og nyfortolker løs af os selv. Der skal ofte noget mere til, og det er dette “mere”, som der bliver arbejdet med på mange måder i disse år.
Hvem skal hjælpe os til at forstå hvad en størrelse som public domain er i vores verden, hvor sociale medier udfordrer os til at tro, at vi alle har et global domain?
Det kræver en proces og et samspil mellem samlingerne på den ene side og mennesket på den anden. En proces, hvor autentiske materialer skal insistere på at få en rolle i et uendeligt flimmer af medier og hvor vi skal oparbejde evnen til at skelne mellem de værdier en read-only og en read-and-write kultur hver især kan bidrage med.
Læs fx denne artikel Inside the Museum is Outside the museum af Karin Gleseman eller denne nye artikel (juni 21) fra OS2 om åbne data by default i de norske og svenske nationalmuseer.
I OpenDenmark er vi selv gået ind i denne debat flere gange, men vi har også ageret, og forsøgt at skabe et brugerventligt portræt af dette rum af muligheder med vores projekt MedierForAlle.dk
Nasjonalmuseet spiller med cc-by OpenDenmark. Skrevet af Peter Leth. Bemærk at billedet i denne artikel ikke er under en åben licens.