Et indlæg om compliance og uheldige resultater af de bedste intentioner.
Af Peter Leth, cc-by-sa OpenDenmark.
Rigtig mange organisationer, kommuner og virksomheder benytter sig af billedtjenester, hvor man, typisk for et beskedent beløb, kan købe billeder man kan bruge. Man køber disse billeder fordi det løser et problem: at finde et godt billede som man sikkert kan bruge. Det er det man (håber man) betaler for.
Men i en verden hvor vi snakker sammen, deler og spreder viden og budskaber, er det sjældent en god løsning at gøre brug af disse tjenester uden også at være klar over hvem der risikerer at være købt og solgt.
Det vil vi kigge lidt på her og så vil vi selvfølgelig til sidst kaste et blik på nogle af de muligheder som OpenDenmark kan pege på, som ikke giver de samme udfordringer.
Indledningsvis er vigtigt at slå fast at denne artikel ikke peger på ét konkret problem, eller at alle billedudbydere kan skæres over en kam. Problemet kan være større hos nogle leverandører end hos andre. Det er heller ikke et uløseligt problem, for ofte vil man jo bare kunne købe en større grad af frihed, ved at betale en større portion penge.
Så når det er sagt, er det altså ikke for at pege fingre af hverken betalingsmodeller eller at et marked, hvor fotografer sælger deres værker.
Det handler alene om at pege på hvordan åbne licenser kan være med til at sikre både afsender, formidlere, fans og kunder i alle led og i alle situationer.
Jeg vs. Alle
Du kan egentlig lave en grammatisk analyse for at forstå sagens kerne: iStockPhoto betyder – jeg Billedsamling. Ikke myStockPhoto – som i min Billedsamling.
Det er et personligt stedord, og sådan skal det standardlicensen typisk også forstås; at du må købe adgang til at du må noget. Du kan være din virksomhed eller organisation, og typisk omfatter standardlicensen at kommercielle foretagender gerne må vise billedet i et bestemt omfang.
Et “bestemt omfang” vil typisk være det man læser med småt i de licensaftaler, man køber sig tilladelse til at anvende sammen med eksempelvis et billede. Licensaftaler bliver ofte skåret ud i mere enkle og letforståelige punkter, og selv om de måske passer overens med ens opfattelse af hvad billedet skal bruges til, så kan det være svært helt at gætte hvad man ender med at få af ideer, og ikke mindst svært at gætte hvad andre får af ideer, når de ser billedet sammen med jeres budskab.
“Jeg” betyder reelt at alle andre end dig selv er afskåret fra at benytte billedet, som du har købt adgang til, for at dine modtagere skal kunne få et godt og tydeligt budskab frem. Altså må du sprede dit gode budskab, men det er straks mere usikkert i hvilket omfang andre må sprede dit gode budskab.
Tilsvarende grammatiske analyse kan man lægge på siden Medier for Alle, der har til formål at kortlægge et udvalg af de mere end 3 milliarder åbne medier på nettet, og hvor enhver kan orientere sig om indhold, licenser og brugsbetingelser. Mere om det senere, og tilbage til grammatikken.
Medier for Alle er udgivet af foreningen OpenDenmark, og det er jo helt bevidst at vi siger for alle, i stedet for nogen eller dig eller dem.
Medier for Alle, bruger stedordet “alle”, fordi det er det uendelige og ubestemte stedord. Det betyder at ingen er holdt udenfor, hvilket ligger i åbne licensers definition. Altså en noget anden ramme for hvem der må se, bruge, gengive eller dele indholdet end “jeg”.
Hvad betyder det i praksis
Hvis du som kommune bruger et stock-photo i en pressemedelelse eller som nyhed på kommunens hjemmeside, og historien deles på et par borgerforeningers hjemmesider, så vil der muligvis opstå et problem for borgerforeningen.
Problemet kan betyde at 1) borgerforeningen risikerer at blive kontaktet af en rettighedshaver, en rettighedsjager eller fotograf, med krav om kompensation, typisk 3500,- eller 2) borgerforeningen er kvikke, og har lært at de ikke skal bruge kommunens billeder, så de undlader at bruge billede sammen med opslaget – hvilket giver færre læsere, eller de vælger at finde et billede selv, hvilket pludselig betyder, at kommunens gode nyhed ikke længere har et visuelt udtryk med sig ud til borgerne.
Et andet eksempel
En organisation udgiver en artikel og køber et billede som må bruges til deres artikel. De kontaktes af nogle samarbejdspartnere, der ønsker at bringe artiklen. Organisationen sender dem artikel og billede. Det er jo købt. Men af hvem?
Organisationen har typisk købt et billede, der dækker deres egne behov. Men risikerer nu at samarbejdspartnere kan komme i problemer.
Et eksempel mere
Et forlag laver undervisningsmaterialer. Med køb af stock-billeder har de styr på billederne til deres materiale. Men undervisningsmaterialer kan jo være forskellige i deres anvendelse. Er det fx et værk, der skal kunne læses er alle betingelser sikkert på plads. Men er man ude i at materialet også kan kopieres af lærerne til deres egne forløb, er det et andet forhold. Kan det yderligere kopieres af eleverne for at være et undervisningsmateriale, hvor de kan udfylde med deres egne besvarelser, kan det være et tredje forhold, man skal være opmærksom på i forhold til de tilladelser, man skal have på plads.
Kort fortalt, så er vores behov ofte at få lagt et visuelt lag på vores budskab. Vores intention er at betale os fra at krænke nogens ophavsret. Men vores situation kan alligevel både være mere kompliceret og problematisk end vi ønsker.
Dermed kan vi lukke denne del af artiklen med en opfordring til at læse alt med småt, hvis du kaster dig ud i at købe billeder til din formidling, men også hvis du modtager noget fra andre, hvor man kunne forestille sig at de havde benyttet sig aft at købe deres billeder. For skal vi ikke lige slutte af med selve problemet. Problemet, såfremt nogen overtræder, de betingelser der følger med et medie, er at de jo kan komme i meget større problemer end dig der køber billedet.
Det åbne alternativ.
I stedet for at sidde med spørgsmål om hvordan vi klarer ophavsretten gennem betalingsmodeller, er der jo også mulighed for, at vi kigger mod de medier, hvor en åben licens forklarer hvilke anvendelser og betingelser, der gælder.
Åbne licenser, som fx Creative Commons licenserne, har en helt anden tilgang til spredning og deling, end de betalte løsninger.
For enhver cc-licens gælder fx at den må kopieres og gengives uendeligt, af alle, for alle, for evigt. Dog med nogle variationer i nogle af licenserne, som begrænser formålet eller måden, indholdet anvendes.
Det betyder, at du fx kan holde øje med licenser, der har cc-mærket for at sikre dig, at du er på rette vej. Derefter skal du afgøre om dit formål er kommercielt eller ej. Alene ud fra det spørgsmål kan man afgøre om man skal nøjes med cc-by eller om cc-by-nc også kan anvendes.
Har du brug for at bearbejde et billede, fx lægge tekst på, skal du for det første udelukke nd-licensen (ingen afledte værker), og du skal overveje om sa-licensen (del under samme vilkår) er en betingelse du er ok med.
Alle disse spørgsmål kan du få mere hjælp til at blive klog på, både på vores sider Medier for alle.dk og på Creative Commons.dk og som medlem af OpenDenmark skal du også være velkommen til at drøfte dine spørgsmål eller ønsker.
Ved at bruge et billede eller et andet medie under en Creative Commons, kan du, hvis du samtidig overholder de betingelser, cc-licensen kræver af dig. (Det er nemlig ligeså vigtigt, at du overholder en Creative Commons betingelse, som det er at overholde en iStock-betingelse, og konsekvenser ved ikke at gøre det, kan også være de samme).
Men HVIS du overholder licensens betingelser, har du alt andet lige sikret dig, at dit budskab ikke bare kommer godt over rampen hos dig, men også at det kan holde til at blive delt og genbrugt af dine samarbejdspartnere, medier, sociale mediers grupper, fans, kunder eller brugere.
Ninja-hack
Hvis du har en fotograf til rådighed, kan I aftale en afregning, der gør at I udgiver billedet under en åben licens.
Du kan også rette henvendelse til en fotograf, og drøfte om et givent materiale kan åbnes med en cc-licens, eller om I kan lave andre beskrivelser, der i praksis dækker en kæde af anvendelser – gerne flere led ude end I selv har fantasi til at forestille jer.
Konklusion
I denne artikel har vi kigget på at åbne licenser kan give et mere sikkert rum for din kommunikation. Formålet har hele vejen været at give dig en læsning, som gør at du kan overveje situationer, hvor ophavsretten eller betalingsprodukter kan spænde ben for det du og særligt andre gerne vil.
Åbne licenser er ligesom “terms of use” nogle vilkår, som du SKAL overholde, så åbne licenser er ikke en genvej eller en undskyldning for at sjuske med kreditering eller anvendelsen.
Åbne licenser er også et redskab til at sætte en kæde af omtale i gang, fordi den giver enhver lov til at dele videre.
Åbne licenser er også et redskab til at sætte en kæde af omtale i gang, fordi den giver enhver lov til at dele videre.
Med milliarder af billeder under åbne licenser, er det ikke et spørgsmål om det findes. Med Medier for alle.dk og med foreningen OpenDenmark er det heller ikke et problem at lære hvor det findes. Spørgsmålet er blot Hvad har du brug for – og hvad har din omverden mest tryghed, glæde og frihed ud af – hvilket også kan give noget til bundlinje og arbejdsglæde.
Så næste gang du kigger efter billeder, så overvej at støtte OpenDenmark, og brug vores viden til at hjælpe dig videre.
Rigtig god fornøjelse.
Kolofon
Indlægget er skrevet af Peter Leth. Meninger og holdninger i dette indlæg er egentlig foreningen OpenDenmark uvedkommende. Vores agenda er blot at påpege situationer og forhold, hvor det er hensigtsmæssigt at kende til åbne løsningsmodeller på ophavsretslige udfordringer. Tekst cc-by-sa Peter Leth
Billeder til indlægget af Miguel Á. Padriñán fra Pexels . Andre fotografer er krediteret ved deres billede.