29316836977_984082d39f_z

Kulturmødet venter

Kulturmødet på Mors d. 22-24. august 2019 venter forude med mere end 550 spændende oplæg og sikkert tusindvis af spændende mennesker og meninger.

På Kulturmødet vil der også være mulighed for at møde nogle af bestyrelsesmedlemmerne i OpenDenmark, dog ikke i deres rolle som bestyrelsesmedlemmer, men i deres professionelle virke.

Torsdag kl. 15.
Merete Sanderhoff: Vi elsker museer!

Fredag kl. 13.
Martin von Haller diskuterer Har techgiganterne erobret verden.

Fredag kl. 13.
Merete Sanderhoff og Thore Davis diskuterer hvordan fremtidens kulturpolitik ser ud.

Læs mere om Kulturmødet på Mors her.

Kulturmødet har også brug for openhed!

Undertegnede vil også deltage på Kulturmødet. Det er en glimrende lejlighed til at møde nye som gamle ansigter, men ikke mindst også en god mulighed for at høre hvilke kræfter der rører sig i forhold til at åbne og frigøre vores kulturliv, kulturarv og vores rammer for at være en del af kulturen selv.

Ikke meget Kulturmøde at se

Laver man en søgning på Flickr, der nok er verdens største billedsamling, og som samtidig er verdens bedste samling til at skelne mellem billeder beskyttet af ophavsret og så billeder, udgivet under åbne licenser, så vil man finde 402 billeder, når man søger efter Kulturmødet.

Dejligt tænker man – flotte og glade billeder, hvoraf mange af disse billeder ville have været skønne at krydre dette blogindlæg med. Men tilpasser man søgningen, sådan at det kun er billeder, der via en åben licens viser mig at dette billede må kopieres og sættes ind i en blog, hvilket jeg gør ganske enkelt ved at begrænse søgningen til kun at omfatte billeder under en Creative Commons licens, ja så er det nedslående resultat 0.

Graver man lidt dybere kan man dog under punktet Presse på Kulturmødets hjemmeside finde et link til en billedsamling, hvor man finder 18 billeder. (Billede til dette indlæg er taget af fotograf Per Bille).

Skrevet af Peter Leth, cc:by OpenDenmark

Kulturmødet 2018 (c) Per Bille

DEL INDLÆGET