Mint eller pizza

Historien om hvordan du kan installere styresystemet Linux Mint på din computer hurtigere end du kan hente en pizza.
Skrevet af Peter Leth, formand for OpenDenmark.

Vidste du at Linux fåes i forskellige versioner, som også har hvert deres navn. For tiden hedder en af de populære versioner Linux Mint.

Pizzabud af Lucian Alexe fra Unsplash

Indrømmet. Jeg er ikke altid vild med at prøve noget nyt.

Siden jeg købte mit første computer i starten af 90erne har der været én ting, som har forfulgt mig; Jeg er ikke vild med at rode, formatere, installere, opdatere, skifte bundkort eller på andre måder lave for meget om på hverken det hardware eller software, som jeg bruger.

Jeg er vild med at bruge min computer og eksperimente med de muligheder, den giver. Men det gælder altså ikke udstyret i sig selv. Vanens magt, magelighed og et ønske om at min computer bare må virke, så jeg kan bruge den til dét jeg synes er spændende.

Men det har også været en grund til at jeg aldrig har fået mig taget sammen til at prøve at have en Linux-computer. Og det vil jeg lave om på.

Så sådan her er det foregået: Jeg har købt mig en brugt Lenovo T470s og har taget den med til et bestyrelsesmøde, hvor vi pakkede den ud sammen i bestyrelsen. Herefter tog Jacob Bechman over mens Jørgen og jeg kørte efter pizza. Den første udfordring var nemlig at se om man fra pakken åbnes til at man har en ny computer med en Linux Mint installeret, kan foregå hurtigere og mere smertefrit end det er at hente pizza. (Hvilket i dette tilfælde krævede at sætte mig ind i bilen og køre 6-7 km og tilbage igen).

For at give dig hele oplevelsen har vi lavet en film på 25 minutter, som du kan se herunder.

Nu kan vi lige lave en lille spoiler. Filmen viser at det på 25 minuter fint kan lade sig gøre at pakke en computer ud og få installeret Linux Mint.

Undervejs blev Jacob nødt til at starte forfra, fordi hans usb-stick fejlede. Uden det ville tiden være ca 3 minutter kortere. 

Konklusion

Konklusionen er at jeg har fået mig en computer, som jeg både er glad for – og som jeg accepterer at jeg bliver nødt til at sætte mig lidt ind i undervejs. Den er hurtig og fungerer overraskende godt (altså både i forhold til at den ikke skal drille eller give mig bøvl, men også i forhold til at jeg synes den virker solid og logisk.)

For mig betyder det at jeg nu arbejder på tværs af tre computere, alt efter opgaver, tid og sted, og alle de oplevelser, som det giver, vil jeg forsøge at give flere blogindlæg omkring løbende.

Indtil nu vil jeg bare sige, at min nysgerrighed på om jeg ville blive tilfreds med at få en ny computer med Linux, efter 30 år med pc og lidt mac. Ja den er klar: det er nemt og det føles godt.

Og pizzaerne? Ja, dem kom Jørgen og jeg med efter 32 minutter og alle blev glade og mætte, og vi havde et herligt bestyrelsesmøde den aften.

Nu er det op til dig

Har du lyst til at opleve hvordan Linux virker? Vi hjælper gerne.

Støt

Kunst og 3D

Et indlæg om at lege med vores åbne kulturarv i 3D-modeller og augmented reality

Introduktion til at at opleve kunstværker gennem 3D-print og augmented reality. Video af Peter Leth cc-by-sa OpenDenmark. 

Vi tænker for fladt

Sådan kan man måske begynde dette indlæg, hvor jeg vil vise dig nogle oplevelser, som jeg har ved at bruge nogle af de 3D-scannede kunstværker, skulpturer og genstande, som vi kan finde på nettet. 

Åbne samlinger med 3D

Når du skal finde 3D-filer er der mange steder at besøge. På Medier for Alle har vi portrætter, der kan hjælpe dig godt ud i de bedste områder. Derudover så anbefaler vi også at du besøger Tools for Alle, for dér har vi også portrætter af værktøjer som fx Tinkercad og Blender, som du kan bruge til at konstruere og bearbejde 3D-modeller. 

Rigtig god fornøjelse.

Augmented reality

I introfilmen ser du en 3d-model i augmented reality, altså hvor en 3D-model gengives i en blanding med omgivelserne. Denne funktion har jeg i dette tilfælde opnået ved at benytte værktøjet CoSpaces, som er en del af Skoletube / Studietube. En herlig funktion i CoSpaces er nemlig også at jeg kan optage hvad jeg ser på min telefon mens jeg bevæger mig rundt. Dermed kan du lege med tanker og ideer og se hvordan “de tager sig ud i virkeligheden”.  

Støt

Vores sites

Støt

Wiki for alle

Velkommen til OpenDenmarks tredje projekt i rækken af foralle.dk.

Siden er dermed et studierum, som du kan gå frem og tilbage til, mens du udforsker et givent wiki-univers.

Målgruppe

Der er flere målgrupper i spil her. Lige fra lærere i grundskolerne, der vil klædes på til at kunne arbejde med kildekritisk dannelse hos deres elever, og derfor måske kan finde videovejledningerne i afsnit velegende at vise på klassen, da de fx giver eleverne indblik hvordan referencer og historik kan afspejle en artikels styrker eller svagheder.

Målgruppen kan også sagtens være journalister og forfattere, der med udtræk fra Wikidata kan stå med ny viden og forståelse, som rammer ind i deres arbejde.

Det kan være to-sprogede, internationale studerende eller folk med fokus på integration, som kigger ind i sprogskift og oversættelser.

Derudover kan mange sikkert se formål med at kende Wikimedia Commons eller gå ombord i vores lille bibliotek af artikler om Wikipedia.

Det kan være dig, der vil lege eller holde en kunstpause, og som med legen 5 klik til Jesus, Lyden af Wiki eller som vil være med til at bidrage.

Der er mange muligheder.

Opsummering

Så samlet er det vores ønske, at du med siden Wiki for Alle må få endnu en platform fra os, som gør det nemt, sikkert og udbytterigt at være nysgerrig på hvad åbne medier, åbne licenser og fri viden kan gøre for dig, for dine venner og omgivelser, for vores samfund og vores verden.

PS. Du kan også hjælpe

OpenDenmark har ikke fået eller haft midler til at udvikle siden Wiki for Alle for. Siden er alene udviklet af frivilligt arbejde. Du kan støtte vores arbejde ved at blande dig og efterspørge vejledninger og guides, som kan hjælpe dig. Du kan også støtte vores arbejde økonomisk ved at donere hvad du ønsker via Mobilepay på 172080 eller ved at melde dig ind i foreningen

Topbillede af Peter Leth, cc-by-sa.

Støt

Vores sites

Støt

Jeg vs. Alle

Du kan egentlig lave en grammatisk analyse for at forstå sagens kerne:  iStockPhoto betyder – jeg Billedsamling. Ikke myStockPhoto – som i min Billedsamling. 

Det er et personligt stedord, og sådan skal det standardlicensen typisk også forstås; at du må købe adgang til at du må noget. Du kan være din virksomhed eller organisation, og typisk omfatter standardlicensen at kommercielle foretagender gerne må vise billedet i et bestemt omfang. 

Et “bestemt omfang” vil typisk være det man læser med småt i de licensaftaler, man køber sig tilladelse til at anvende sammen med eksempelvis et billede. Licensaftaler bliver ofte skåret ud i mere enkle og letforståelige punkter, og selv om de måske passer overens med ens opfattelse af hvad billedet skal bruges til, så kan det være svært helt at gætte hvad man ender med at få af ideer, og ikke mindst svært at gætte hvad andre får af ideer, når de ser billedet sammen med jeres budskab. 

“Jeg” betyder reelt at alle andre end dig selv er afskåret fra at benytte billedet, som du har købt adgang til, for at dine modtagere skal kunne få et godt og tydeligt budskab frem. Altså må du sprede dit gode budskab, men det er straks mere usikkert i hvilket omfang andre må sprede dit gode budskab. 

Tilsvarende grammatiske analyse kan man lægge på siden Medier for Alle, der har til formål at kortlægge et udvalg af de mere end 3 milliarder åbne medier på nettet, og hvor enhver kan orientere sig om indhold, licenser og brugsbetingelser. Mere om det senere, og tilbage til grammatikken. 

Medier for Alle er udgivet af foreningen OpenDenmark, og det er jo helt bevidst at vi siger for alle, i stedet for nogen eller dig eller dem.

Medier for Alle, bruger stedordet “alle”, fordi det er det uendelige og ubestemte stedord. Det betyder at ingen er holdt udenfor, hvilket ligger i åbne licensers definition. Altså en noget anden ramme for hvem der må se, bruge, gengive eller dele indholdet end “jeg”. 

Hvad betyder det i praksis 

Hvis du som kommune bruger et stock-photo i en pressemedelelse eller som nyhed på kommunens hjemmeside, og historien deles på et par borgerforeningers hjemmesider, så vil der muligvis opstå et problem for borgerforeningen. 

Problemet kan betyde at 1) borgerforeningen risikerer at blive kontaktet af en rettighedshaver, en rettighedsjager eller fotograf, med krav om kompensation, typisk 3500,- eller 2) borgerforeningen er kvikke, og har lært at de ikke skal bruge kommunens billeder, så de undlader at bruge billede sammen med opslaget – hvilket giver færre læsere, eller de vælger at finde et billede selv, hvilket pludselig betyder, at kommunens gode nyhed ikke længere har et visuelt udtryk med sig ud til borgerne. 

Et andet eksempel 

En organisation udgiver en artikel og køber et billede som må bruges til deres artikel. De kontaktes af nogle samarbejdspartnere, der ønsker at bringe artiklen. Organisationen sender dem artikel og billede. Det er jo købt. Men af hvem?  

Organisationen har typisk købt et billede, der dækker deres egne behov. Men risikerer nu at samarbejdspartnere kan komme i problemer. 

Et eksempel mere 

Et forlag laver undervisningsmaterialer. Med køb af stock-billeder har de styr på billederne til deres materiale. Men undervisningsmaterialer kan jo være forskellige i deres anvendelse. Er det fx et værk, der skal kunne læses er alle betingelser sikkert på plads. Men er man ude i at materialet også kan kopieres af lærerne til deres egne forløb, er det et andet forhold. Kan det yderligere kopieres af eleverne for at være et undervisningsmateriale, hvor de kan udfylde med deres egne besvarelser, kan det være et tredje forhold, man skal være opmærksom på i forhold til de tilladelser, man skal have på plads. 

Kort fortalt, så er vores behov ofte at få lagt et visuelt lag på vores budskab. Vores intention er at betale os fra at krænke nogens ophavsret. Men vores situation kan alligevel både være mere kompliceret og problematisk end vi ønsker. 

Dermed kan vi lukke denne del af artiklen med en opfordring til at læse alt med småt, hvis du kaster dig ud i at købe billeder til din formidling, men også hvis du modtager noget fra andre, hvor man kunne forestille sig at de havde benyttet sig aft at købe deres billeder. For skal vi ikke lige slutte af med selve problemet. Problemet, såfremt nogen overtræder, de betingelser der følger med et medie, er at de jo kan komme i meget større problemer end dig der køber billedet. 

Det åbne alternativ. 

I stedet for at sidde med spørgsmål om hvordan vi klarer ophavsretten gennem betalingsmodeller, er der jo også mulighed for, at vi kigger mod de medier, hvor en åben licens forklarer hvilke anvendelser og betingelser, der gælder. 

Åbne licenser, som fx Creative Commons licenserne, har en helt anden tilgang til spredning og deling, end de betalte løsninger. 

For enhver cc-licens gælder fx at den må kopieres og gengives uendeligt, af alle, for alle, for evigt. Dog med nogle variationer i nogle af licenserne, som begrænser formålet eller måden, indholdet anvendes. 

Det betyder, at du fx kan holde øje med licenser, der har cc-mærket for at sikre dig, at du er på rette vej. Derefter skal du afgøre om dit formål er kommercielt eller ej. Alene ud fra det spørgsmål kan man afgøre om man skal nøjes med cc-by eller om cc-by-nc også kan anvendes. 

Har du brug for at bearbejde et billede, fx lægge tekst på, skal du for det første udelukke nd-licensen (ingen afledte værker), og du skal overveje om sa-licensen (del under samme vilkår) er en betingelse du er ok med. 

Alle disse spørgsmål kan du få mere hjælp til at blive klog på, både på vores sider Medier for alle.dk og på Creative Commons.dk og som medlem af OpenDenmark skal du også være velkommen til at drøfte dine spørgsmål eller ønsker. 

Ved at bruge et billede eller et andet medie under en Creative Commons, kan du, hvis du samtidig overholder de betingelser, cc-licensen kræver af dig. (Det er nemlig ligeså vigtigt, at du overholder en Creative Commons betingelse, som det er at overholde en iStock-betingelse, og konsekvenser ved ikke at gøre det, kan også være de samme). 

Men HVIS du overholder licensens betingelser, har du alt andet lige sikret dig, at dit budskab ikke bare kommer godt over rampen hos dig, men også at det kan holde til at blive delt og genbrugt af dine samarbejdspartnere, medier, sociale mediers grupper, fans, kunder eller brugere. 

Ninja-hack

Hvis du har en fotograf til rådighed, kan I aftale en afregning, der gør at I udgiver billedet under en åben licens. 

Du kan også rette henvendelse til en fotograf, og drøfte om et givent materiale kan åbnes med en cc-licens, eller om I kan lave andre beskrivelser, der i praksis dækker en kæde af anvendelser – gerne flere led ude end I selv har fantasi til at forestille jer. 

Konklusion

I denne artikel har vi kigget på at åbne licenser kan give et mere sikkert rum for din kommunikation. Formålet har hele vejen været at give dig en læsning, som gør at du kan overveje situationer, hvor ophavsretten eller betalingsprodukter kan spænde ben for det du og særligt andre gerne vil. 

Åbne licenser er ligesom “terms of use” nogle vilkår, som du SKAL overholde, så åbne licenser er ikke en genvej eller en undskyldning for at sjuske med kreditering eller anvendelsen. 

Åbne licenser er også et redskab til at sætte en kæde af omtale i gang, fordi den giver enhver lov til at dele videre.

Åbne licenser er også et redskab til at sætte en kæde af omtale i gang, fordi den giver enhver lov til at dele videre.

Med milliarder af billeder under åbne licenser, er det ikke et spørgsmål om det findes. Med Medier for alle.dk og med foreningen OpenDenmark er det heller ikke et problem at lære hvor det findes. Spørgsmålet er blot Hvad har du brug for – og hvad har din omverden mest tryghed, glæde og frihed ud af – hvilket også kan give noget til bundlinje og arbejdsglæde.  

Så næste gang du kigger efter billeder, så overvej at støtte OpenDenmark, og brug vores viden til at hjælpe dig videre.

Rigtig god fornøjelse.

Topbillede af Crispin Jones hentet på Unsplash.

Støt

OPENDENMARK ER DIT DIGITALE DÆKCENTER

En sammenligning mellem vinterdæk og skridsikker viden om ophavsret.

Et indlæg om hvorfor OpenDenmark er vigtig for vores digitale trafiksikkerhed. Skrevet i juleferien 2021, og bærer derfor præg af vintervejr og rejsestemning.
God fornøjelse.

Dit digitale dækcenter

Igennem de sidste 2½ år har jeg arbejdet med at gøre det nemt for enhver at forstå at OpenDenmark egentlig kan kaldes for Danmarks digitale dækcenter.

Ligesom vi sætter vinterdæk på bilen, når vi skal køre i forhold, der kan være lumske eller direkte glatte og farlige. Så tilbyder OpenDenmark på samme måde skridsikker viden om ophavsret, til enhver der vil på nettet og vil hente viden eller vil være med til at producere noget som andre skal have fornøjelse af.

Som et køreteknisk anlæg har vi bygget siden Medier for alle, hvor man kan orientere sig om både det tekniske i at kreditere og kende ophavsret og åbne licenser, men hvor vi også har kortlagt de veje, der giver den bedste rute, hvad enten du er på jagt efter viden til undervisning, turisme, erhvervsudvikling eller blot for at blive klogere. I 2022 vil der komme en række nye ruter, fx “Turen går til din uddannelse”. Dermed bliver vi også danmarks første åbne rejsebureau 😀

Hvor copyright kan give lukkede eller pletvis glatte veje, kø ved betalingsanlæg, pludselig lukkede ruter og ikke mindst nogle ret kedelige fartbøder, så har åbne og frie ruter nogle helt andre muligheder. Vi kan tilbyde: Fri hastighed på den digitale videndeling, kollektive transportmidler hvor alle passagerer bygger bussen mens den kører og ikke mindst en helt anden frihed til at færdes, rejse, opdage og deltage.

Tools for alle guider dig med valg af transportmiddel

Ligesom Medier for alle kan hjælpe dig sikkert på, har vi også hver især forskellige behov, når det gælder transportmiddel. I den digitale trafik har vi billedredigering, layout- og kontorprogrammer, film og musikproduktion og så videre. Derfor kan vi nu også tilbyde et showroom for de bedste transportmidler, Toolsforalle.dk, (som er på vej) med viden om hvad der kan få vores studie, arbejde og fritid til at køre i mere driftsikre, gennemskuelige, ærlige og prisbillige retninger. Her er de første modeller så småt ved at blive pudset og poleret.

Open source er bæredygtig smidig og til enhver tid et omstillingsparat transportmiddel, men vores opgave er ikke at fortælle dig hvad der er rigtigt og forkert, men at give dig de bedste muligheder for reelt at kunne vælge de værktøjer, der passer dig bedst.

OpenDenmark er dermed danmarks digitale dækcenter og danmarks digitale forening for alle os e-trafikanter.

Vi sørger for at du er sikker i trafikken.
Vi hjælper dig med at kunne finde det bedste transportmiddel og de bedste ruter.
Vi sørger for at du får en god tur.

Men – der er nemlig altid et men – OpenDenmark kunne godt bruge lidt medvind. Hvor FDM sidste år kunne bruge 168 millioner til løn til at hjælpe deres medlemmer sikkert i på asfaltvejene og rundt om diverse brugtvognsforhandlere, brugte vi 0 kr.

Det er for lidt, hvis vi skal gøre trafikken god og sikker for alle.

Derfor har vi brug for støtte.

Derudover er der blot tilbage at ønske dig en god rejse og et godt nytår.

Vi glæder os til at se endnu flere trafikanter på de åbne digitale veje i det kommende år.

Tak til alle jer, der valgte at rejse med os i det forgangne år og velkommen til alle nye rejsende!

OpenDenmark – Dit digitale rejsecenter er skrevet af Peter Leth, formand for OpenDenmark. Udgivet under Creative Commons licensen cc-by-sa. Du kan læse mere om åbne licenser fra Creative Commons her.

Skridsikker viden cc-by-sa Peter Leth, OpenDenmark

Billedkilde – link

Vores sites

Støt

Vores sites

Støt

NOAHs åbning

Åben licens har sikret organisation større udbredelse og anvendelse

Miljø og klimaorganisationen NOAH henvendte sig til OpenDenmark i marts måned med et ønske om at få vejledning til at vælge den rette Creative Commons licens, til deres nye materialer.

De har nu udgivet deres mateiale under cc-by-sa og allerede efter få uger har licensen vist, hvordan det er muligt at få viden til at bevæge sig frit takket være licensens muligheder.

Vi har spurgt NOAH om de i den forbindelse vil fortælle lidt om baggrunden for deres materiale, og hvordan deres erfaring har været, dels med kontakten til OpenDenmark og dels omkring deres materiale.

Anna Rønne fra NOAH, Grøn Dannelse, skriver:

I NOAH har vi udviklet et Escape Game om klimaretfærdighed til onlineundervisning af unge i alderen 18-25 år. Under COVID-19-nedlukningerne har der været meget stor interesse for at spille spillet og for at tilpasse det andre politiske tematikker eller geografiske kontekster. For at sikre, at vi bevarer rettighederne til grundidéen men samtidig gør det muligt for flest mulige mennesker at spille det og udvikle videre på det gratis, kontaktede vi OpenDenmark og fik meget grundig og hurtig hjælp.
Med den hjælp vi har fået hos OpenDenmark er det blevet muligt for vores samarbejdspartnere i hele verden at bruge, modificere og tilpasse spillet. Allerede i løbet af de første uger af spillets levetid er det blevet oversat og brugt af organisationer i Østrig og Malta, hver gang har vi sikret, at rettighederne forbliver de samme også i de nye versioner af spillet.

Af Anna Rønne, NOAH.

Se materialet System:Reclaim her.

Dette indlæg: NOAHs åbning cc-by-sa OpenDenmark. Skrevet af Peter Leth

Vores sites

Støt

Det er udgangspunktet for dette indlæg. Ikke fordi at golf, isoleret set, har et særligt behov for, at netop de skal vide hvilke fordele, de kan indtænke ved at bruge åbne værktøjer og dele informationer under åbne licenser. Men det kan være et meget konkret sted at begynde, og så kan vi jo altid gå videre og kigge på andre idræts- og fritidstilbud, eller andre erhverv eller andre turist- og oplevelsesøkonomier – alt efter hvad vi vil finde.

Definition – hvad betyder “åben”

Uanset hvad, så lad også lige starte med at slå nogle grundlæggende ting fast om, hvad det vil sige, når du møder ordet åben (eller open i sin engelske version). Åben betyder grundlæggende, at et indhold er delt på en måde, som gør at andre må noget mere med det, end ophavsretten grundlæggende tillader.

Den der har ophavsretten til et billede, kan fx dele sit billede, så det må bruges af alle andre, ud fra de betingelser som ophavsmanden har formuleret. Det kan man gøre ved at skrive en besked om vilkårene sammen med sit billede. I stedet for at skrive en masse, kan man imidlertid blot benytte nogle standardformuleringer, som er juridisk gyldige. At bruge en åben licens, er altså noget en ophavsmand (og det kan være dig og mig) kan bruge til at give andre lov til at gøre noget med vores indhold.

Som fx de ca. 8000 billeder jeg har taget af Skovbanen i Råsted syd for Holstebro. Her er billederne udgivet under en åben licens, der fortæller at hvem som helst, hvor som helst må downloade og vise, bearbejde, genbruge, printe, sælge eller hvad man ellers vil, så længe at der er nogle betingelser, der opfyldes.

Så “åbent indhold” betyder altså, at det er noget som kan bruges af alle dem, der måtte have lyst.

To værktøjer, mange muligheder

Lad os starte helt fra begyndelsen. Når man vil besøge et sted, skal man kunne finde det på et kort, og man vil ofte også gerne kunne danne sig nogle forhåndsindtryk af stedet inden man kommer. 

Mange golfbaner i Danmark er i dag besøgt af spillere fra andre klubber, pay-and-play gæster fra Danmark og turister fra udlandet. 

Hvis de skal besøge en golfbane har de brug for nogle informationer. Lækre billeder kan være en ting, informationer på en hjemmeside etc. Men når man står på banen kan vand, forbindelsesstier, toiletforhold etc være lige så nyttige. 

Ved at bruge to enkle værktøjer som OpenStreetMap og Mapillary kan vi gøre flere smarte ting. Vi kan lave et præcist kort og vi kan tage billeder, der er knyttet til netop det sted, hvor billedet er taget. 

Begge dele kan give os mulighed for at give den besøgende mange af de oplevelser og informationer som man leder efter. Og alt hvad vi laver med disse to værktøjer er automatisk lagt under en åben licens, sådan at andre må bruge indholdet.

Vi fokuserer her kun på to enkle værktøjer, men der er jo mange andre man også kan trække frem. Det afhænger jo blot af hvad man vil opnå. OpenDenmark kan altid vejlede omkring dette.

OpenStreetMap kan man selvfølgelig både se på sin computer, tablet og smartphone, og derudover kan du hente mange forskellige smarte apps, der bruger dette kort. (Jeg kan anbefale OsmAnd i AppStore og Play)

Mapillary viser dig verden

Mapillary er det andet værktøj, som vi har benyttet i dette eksperiment. Ved hjælp af dette værktøj kan alle tage billeder af stier, veje og andre ruter eller steder. Det er lidt ligesom Google Street View, bare med nogle vigtige forskelle. For det første kan alle tage billederne, og dermed kan vi selv fotografere de steder, vi færdes eller vil hjælpe andre.

Billederne er også udgivet under en åben licens, så hvis du vil bruge et af billeder, der er taget her fra golfbanen, skal du bare downloade det, og så overholde de få krav, der er forbundet til billedet (at du krediterer fotografen og at du dele et eventuelt arbejde hvor billedet indgår, under den samme licens. Det ser sådan her ud:

Mapillary bruger desuden billederne til at analysere for indhold: vejskilte, underlag, bygninger etc. Det er data som de kan sælge til fx kommuner eller bilfabrikanter, der ønsker at vide hvor deres lygtepæle står eller hvordan adgangsforholdene er for en bil.

I golf-regi vil jeg mene, at Mapillary som det første giver gode muligheder for at lave en spændende og rig oplevelse af anlægget til kommende gæster og medlemmer. Det kan derudover give dokumentation til snakken i klubben om planlægning af nye anlæg eller vedligeholdelsen af de eksisterende, men samtidig kan alle disse billeder jo også bruges frit til fx klubbladet, hjemmesiden eller til andre formål rettet mod fx nye kunder, leverandører, turister etc. Her kan du fx se hvordan vi går fra klubhuset ud til banen. Klik på dette link (for at se det i stor størrelse) og se en lille “stopmotion”-film fra turen.

Man kan også lægge 360-graders billeder på Mapillary, og på den måde kan vi give folk en klar fornemmelse af hvad der venter dem på banen. Lad os se et 360-graders billede fra Skovbanens hul 18, på Mapillary.

Mange flere muligheder

Vi har i dette indlæg indtil videre kun kigget på to værktøjer, som vi kan bruge til at lave et indhold; et kort og nogle billeder, der er placeret på et kort, så man kan se præcis, hvor og hvornår de er taget. Men det er jo i virkeligheden kun starten.

Et kort er jo også data, og med åbne værktøjer som fx QGis vil man fx nemt kunne bruge de informationer, der er på et golfanlæg til at beregne hvilke arealer man fx har af greens og sandbunkers. Det betyder at man på den måde også kan bruge et kort som OpenStreetMap til at kigge på driften af golfanlægget, styre indkøb eller videndele med andre golfbaner i landet.

Som udgangspunkt vil vi altid foreslå, at man kontakter OpenDenmark, for at få inspiration og vejledning til netop jeres behov.

Fordele ved åbent golf-indhold

• Bedre branding – de åbne platforme gør arbejdet for jer. 
• Større publikum – fordi åbne ressourcer når flere og længere ud – fordi alle må dele og alle må anvende.
• Bedre brugeroplevelse – fordi brugere har adgang til data de måtte ønske.
• Forbedret og optimeret marketing. Billedmaterialer og kortdata kan benyttes til at få lavet golfklubbens hjemmeside, pr-materialer, klub- og medlemsblade etc.
• Opdatering er outsourcet – for vi kan jo alle hjælpes ad. Så hvis en golfspiller vil opdatere kortet i OpenStreetMap så kan man jo bare gå hjem og gøre det efter sin runde. Hvis en greenkeeper ændrer en bunker kan man lige tage sin telefon frem og fotografere det til Mapillary og rette kortet samtidig med. (Der er fx en ny sø ved hul 3, som skal tegnes ind til efteråret på Skovbanen).
• Friluftsliv har mange sæsoner, så med Mapilllary kan man fx også tage en omgang billeder på forskellige årstider, og dermed give et bedre indtryk af hvad der venter gæsterne.
• Alle de teknologier, der trækker på Mapillary og OpenStreetMap vil automatisk kunne være potentielle nye fordele for golfklubberne. 
• De golfklubber, der bruger åbne værktøjer og åbner deres viden kan nemmere samarbejde fagligt og professionelt, fordi de både kan bruge de samme data, men også bruge og udvikle de samme værktøjer.
• Bedre samspil mellem tjenesteudviklere og klubber.
• Brug åbne værktøjer til at få kontrol og ejerskab over jeres data, og hvordan de kan anvendes.

Dertil kommer at vi jo slet ikke har vist nogle eksempler endnu, på hvad man kan lave med disse data. Prøv fx at besøge kortlink.dk/27sfa her eller på din telefon, og kom med ud på Skovbanen en smuk august-morgen.

Sådan bruger du Mapillary på banen

Har I selv lyst til at bruge de to værktøjer og forbedre informationsniveauet på jeres baner, har vi lavet nogle vejlednninger herunder. I er velkommen til at bruge dem, og I er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis I ønsker hjælp, instruktion eller bare vil have det samme arbejde gjort som vi har lavet for Holstebro Golfklub.

Kolofon

Dette indlæg er skrevet af Peter Leth for OpenDenmark. Det er udgivet under den åbne licens cc-by af OpenDenmark.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål, uanset om det er konkret til projektet i Råsted, værktøjerne Mapillary, OpenStreetMap, QGis eller noget helt tredje. Vi kan også være behjælpelig med at oplære jer til at kunne håndtere ideerne selv, og vi kan selvfølgelig både lave workshops for jeres medlemmer og ansatte, hvis I har lyst til at oplære alle interesserede på én gang.

OpenDenmark arbejder for at gøre det nemt, sjovt og sikkert at samarbejde, dele viden, bruge teknologi fornuftigt, lønsomt og ansvarligt samt at oplyse om hvad åbne licenser kan gøre for at din viden kan være en gevinst for din omgivelser.

Se denne sidste invitation til at kontakte os, hvis du har andre ønsker eller ideer, som vi bør kigge lidt nærmere på.

Jeg har inviteret mig selv til at mødes med Kristian Grud, daglig manager i Holstebro Golfklub. Mit arbejde omkring golfklubben er ubetalt og frivilligt, og klubbben har på ingen måde opfordret mig til at gøre dette arbejde. Til gengæld vil jeg gerne takke Kristian Grud og en række øvrige personer i klubben for at give mig mulighed for at fremlægge nogle ideer for klubben og for at stille en golfvogn til rådighed.

Sådan gjorde jeg

Dette afsnit er taget med, for at beskrive hvordan jeg gjorde i dette projekt.

Jeg sad med OpenStreetMap hjemme i et par timer og fik tegnet en del stier ind sammen med greens, tee-steder, bunkers og nogle fairways. Det er et større arbejde, så en golfbane skal nok nærmere tegnes på 10-20 timer. 

Jeg besøgte golfklubben og fremlagde mit projekt. Fik nøglerne til en golfvogn, og monterede en telefon på kølerhjelmen med Mapillarys holder til smartphones (så sådan én kan man med fordel bestille). 

Da jeg alligevel sad og havde det hyggeligt mens jeg kørte tog jeg endnu en telefon og filmede Mapillary til siden på turen. Ved hver green gik jeg ud og tog et 360-graders billede (hvis man har sådan ét er det selvfølgelig nemt).

Jeg kørte fra hul 10 til 18 plus et par omveje og fik taget ca. 5200 billeder på og omkring banerne samt 360-graders af disse huller.  Et par dage senere kørte jeg den resterende del af banen og fik derved yderligere ca 3000 billeder i kassen. 

Hjemme satte jeg telefonerne til at uploade de godt 10 Gb billeder og dem fra telefonen kom jo automatisk på plads, mens at jeg måtte arbejde lidt mere manuelt med mine vr-billeder.

Topbillede af Peter Leth, cc-by-sa.

Støt