Giv os tiden tilbage

– nej tag den selv

Kategori Folkeoplysning | Nyt

Et lille pip om de små overgreb som algoritmer fører med sig på nogle tjenester.

Vidste du at vi har haft styr på tiden i over 3400 år? Og at der er over 100 samlinger af billeder med ure på Wikimedia Commons? Eller at den langsomste skive i Jens Olsens Verdensur er mere end 25.000 år om at dreje en omgang, og at det kan vise dig næsten 20 forskellige oplysninger – men ingen af dem er baseret på reklamer og overvågning!

Kreditering af dette urværk, kan du se nederst på siden. 

Måske er der en anledning

Jeg har siddet den sidste stykke tid og arbejdet på Tools for Alle. Anledningen er selvfølgelig at der stadig er mange projekter og værktøjer, som jeg gerne vil formidle. 
På det seneste har en præsident, men måske lige så meget, nogle af hans gæster fra indsættelsesceremonien, skabt lidt ekstra fokus på vores brug af fællesskabsplatforme, og interessen for at være uafhængig af Facebook, Twitter og chefens biler, Youtube og meget andet, har skabt en opmærksomhed på hvad man måske kan kalde et opgør med den politiske top i USA, men også med big tech og deres monopol, overvågning og ufrihed. Man kan måske sige at der er en tendens, som man kunne døbe Make Internet Free Again. 
Nå, men i det lys, har vi i OpenDenmark arbejdet lidt videre med at kortlægge værktøjer som fx Linux Mint, Fediverse, FreeTube, PeerTube, Pixelfed med flere. Masser af nye navne – for mit vedkommende. 
Alle er det projekter baseret på open source kildekoder og på at definere en anden ramme end én stor. 
Hvis vi er træt af den totale magtdominans og overvågning er der mange teknologier, der kan hjælpe os, fx ActivityPub, der er en protokol, der kan understøtte peer to peer netværk, altså et fælles sprog for at mange servere kan snakke sammen i det samme program. (Beklager den famlende tekniske beskrivelse. Det er dér jeg er). 
Teknologien bruges fx til at drive Mastodon, PeerTube og Pixelfed. Tre tjenester, der på åbne og uafhængige vilkår, kan gøre det muligt at drive platforme lignende Facebook, Youtube og Instagram. 

Giv os tiden tilbage

Da jeg besøgte Pixelfed fik jeg ideen til at skrive dette indlæg. For når du besøger deres side er det tredje af deres argumenter på forsiden “kronologiske feeds”. 
Det fik mig til at studse; hvordan kan det være en funktion, man ligesom ville fremhæve, hvis man som lille, nørdet, måske besværligt, måske ikke oversat, måske ikke kendt, helt sikkert mindre og uden algoritmers festlige “jeg skal give dig at det du ikke beder om”. Hvordan kan de, når de er oppe imod vores vaner, vores farverige og vanedannende platforme, finde på at nævne noget så usexet og  selvindlysende, som “kronologi”? 
Det er fordi det måske fordi kronologi ikke er standard. 
Altså at vores platforme ikke tager hensyn til om vi er her, kommer igen, kommer fra eller til noget, som vi tænker ud fra. De tager hensyn til at fange fokus og fastholde vores behov. Og i det spil, er det jo fjollet at håbe at ens brugere laver noget spændende, de andre brugere gider se. Hvorfor ikke hellere tage kontrol over tiden, og gøre hver dag til en fest? 
Når jeg har lyst til at skrive “Giv os tiden tilbage” er det ikke fordi jeg savner flow TV eller fordi jeg synes tiden er det mest relevante parameter. 
Men fordi at tiden i dette tilfælde ikke handler om tid men om bestemmelsesret, det adfærdsstyrende design af de informationer vi får og kan få, og fordi vi af og til må finde nogle anledninger til at stoppe op, for at vi selv følger med.  

Tag din tid tilbage

Så hvordan tager man så “sin tid tilbage” eller mere konkret, hvordan genvinder du de tabte friheder, rettigheder og muligheder til at du styrer teknologien og ikke omvendt. 
Dét kan du gøre på mange måder, så her vil vi give et par bud. 

Fem frie forslag

  1. Meld dig ind i OpenDenmark. Det koster 200,- og kan klares på mobile pay. Som nyt medlem kan vi nemlig tilbyde dig en halv times snak, hvor du kan få vores bud på hvordan du kan gribe og omfavne alle de åbne muligheder… i det tempo og i den retning, der passer dig.
  2. Start med din browser. Kan den skiftes eller indstilles til at være mere sikker og mere anonym.
  3. Besøg nogle af vores sider fx Tools for Alle og undersøg om der er værktøjer, tjenester og platforme indenfor open source, der vil kunne styrke dig.
  4. Leg med et par åbne alternativer, der konkret giver dig tiden tilbage. Det kan være Pixelfed, Fediverse, PeerTube
  5. Besøg sider som Medier for Alle og Wiki for Alle. Disse to sider guider dig til at få en indsigt i mere sikker, spændende og åben viden.
  6. (Bonus) Prøv at se om der er projekter, du kan gå ind i og arbejde for at vi får oversat, opdateret eller rettet. På Tools for Alle har vi et afsnit, der hedder Giv en Hånd. Dét vil være fedt, hvis du vil være med.

Med de få råd og med de bemærkninger håber vi at du tænker på OpenDenmark, når du ser udfordringer, forhindringer eller strukturer på internettet, som ikke er som du vil have dem. Vores forening arbejder for at gøre det muligt at finde både de rettigheder, den kommunikation, de friheder og den tid tilbage, som vi alle fortjener og har krav på. 

Det er tid til at vi bestemmer selv!

 

Skrevet af Peter Leth, 29. april 2025. Indlæggets billede hedder Watch og er malet af Gerald Murphy i 1925. Udgivet under cc-by-sa af Dallas Art Museum. Hentet på Wikimedia Commons.

 

Giv os tiden tilbage cc-by-sa OpenDenmark

OpenDenmark er for alle, der vil forstå ophavsrettens og digitaliseringens potentielle gevinster.

Åbent indhold tillader at du tager imod det, oplever det og interagerer med det.

“Har du brug for medier – så besøg Medier for Alle.”

“Alle har ret til at kende åbne værktøjer. Så kender man i det mindste sine valgmuligheder ”

Støt

1 swipe på mobilen, tak

Du kan støtte os med på mobilepay 17 20 80