micro:bit i skolen
Oplev hvordan lysten til teknologiens udbredelse, har gjort åbne licenser oplagte.

Da micro:bit blev et nationalt projekt for alle landets 4. og 5. klasser for et par år siden, var der basis for at programmering og konstruktion kunne komme ud til alle.
En af landets førende ildsjæle indenfor micro:bitten er Torben Baunsø, der blandt andet som tidligere it-vejleder i Horsens Kommune har stor erfaring med at implementere teknologi i undervisningen.
Hans energi og engagement omkring micro:bit i skolen har blandt andet betydet at han har samlet alle vejledninger, didaktiske betragtninger, eksempler og mange andre værdifulde ressourcer på sin egen hjemmeside http://www.microbit-i-skolen.dk/ udgivet under den åbne licenstype fra Creative Commons kaldet cc-by, der sikrer at materialet kan kopieres og bruges frit, når blot ophavsmand og licens krediteres.
Vi har spurgt Torben Baunsø til nogle af de overvejelser han har til dels micro:bit konkret men også til videndeling og brugen af åbne licenser generelt. Hans betragtninger kan du læse her…
Åbent indhold = åbne muligheder
Hvis arbejdet med micro:bits i skolerne skal blive en succes, er det vigtigt at videndele om gode og let tilgængelige idéer og materialer, og det kan selvfølgelig gøres på rigtig mange måder inden for skolen, kommunalt og nationalt.
Da jeg selv begyndte at arbejde med micro:bits i 2016, eksisterede der ikke rigtig noget dansksproget materiale rettet mod fag i skolen. Derfor begyndte jeg at udarbejde nogle forløb, som jeg tilgængeliggør via et website
www.microbit-i-skolen.dk
Jeg har valgt at tilgængeliggøre materialerne under den åbne licens CC:BY. Denne Creative Commons licens tillader andre at distribuere materialet og bearbejde, herunder ændre (“remixe”) og tilpasse det kommercielt, så længe jeg krediteres for det originale værk.
Det giver kolleger i resten af landet mulighed for at benytte materialerne, og forløbene kan forhåbentlig samtidig fungere som inspiration og afsæt for andre micro:bit projekter.
Hvordan formidles inspiration?
Hverdagen i folkeskolen giver ikke tid og rum til den fordybelse og refleksion, der er nødvendig, hvis lærerne selv skulle starte fra scratch med at udarbejde forløb til micro:bit.
Derfor er det vigtigt at forskellige interessenter afsætter ressourcer til at udarbejde materialer og forløb, som lærerne kan tage afsæt i.
I dag er der flere bidragydere på markedet i Danmark. Den største er DR’s 3 årige projekt Ultra:bit, der på deres website har placeret en masse materialer til arbejdet med micro:bit, som skoler og elever gratis kan benytte. https://www.dr.dk/skole/ultrabit
I perioden 2019 – 2021 afvikles et forsøg med faget Teknologiforståelse på 48 skoler i Danmark. Forsøget skal afklare, hvordan man fremadrettet skal arbejde med Teknologiforståelse på alle landets skoler. Forsøget har udarbejdet et website, hvor alle interesserede har adgang til forløb, som deltagerne i projektet afprøver. I nogle af disse forløb benyttes micro:bits. https://tekforsøget.dk
Forlag som Alinea og Gyldendal er også på nettet med materialer til micro:bit / teknologiforståelse. Disse materialer er gratis i en periode og tilgængeliggøres på sigt via betalingssites.
Hvad er micro:bit?
BBC’s micro:bit er en form for mikrocomputer, der kun indeholder de allermest nødvendige elementer for at kunne fungere som en “skrabet” computer. Micro:bitten kan løse en mængde forskelligartede opgaver: Måle temperatur, registrere bevægelse, fungere som lille spillekonsol og styre motorer mmm. Nogle af opgaverne kræver, at man tilkobler ekstra udstyr. For at løse opgaverne skal brugeren (eleverne) lave programmer, der er målrettet opgaverne.
Hvorfor micro:bit i skolen?
På nationalt plan arbejdes der (heldigvis) i dag på, at danske grundskoleelever skal arbejde hands on med teknologi, så de ikke kun er teknologibrugere, men også opdager, at de kan blive teknologiskabere.
En del af den hardware, der tilbydes skolerne ift. teknologiundervisning er temmelig dyr, og de billige teknologier er ofte meget svært tilgængelige.
En micro:bit er billig (ca. 150 kr.). Det betyder, at skoler rent faktisk har råd til at anskaffe så mange micro:bits, at en klasses elever sagtens kan komme i gang med at arbejde med teknologien. Og så er der udarbejdet et programmeringssprog (blokprogrammering), der er tilgængeligt for skoleelever.
Artiklen er skrevet af Peter Leth, OpenDenmark. Tekst og bidrag til artiklen fra Torben Baunsø. Denne artikel er udgivet under cc-by licensen.
Topbillede af micro:bit af Torben Baunsø, cc-by.
Støt
1 swipe på mobilen, tak
Du kan støtte os med på mobilepay 17 20 80
