Forside > Det vil vi
Bliv medlem
Vi tilbyder både personlige medlemskaber og medlemskab for organisationer (herunder virksomheder, myndigheder og foreninger). Der er lidt forskel på medlemsskabets muligheder og pris. Det kan du læse mere om på denne side.
Hvorfor være medlem, når alt hvad vi laver er åbent?
Du har ret. Det giver da ikke mening. Eller gør det? Hvad med ideen om, at vi fx kan fortsætte med at give dig relevant adgang til informationer om åbne ressourcer og at vi styrker et netværk i Danmark, som du også kan blive en del af? At blive medlem af OpenDenmark er også en måde at gøre dialogen stærkere. Måske har du viden og interesser, som du også gerne vil have større opbakning omkring?
Medlemskab af OpenDenmark er både et win for dig og for alle, der ikke er medlem (endnu).

Som person
Personligt medlemskab koster 200,- om året. Du får vores nyhedsbrev og du har lov til at stemme til vores generalforsamling. Som personligt medlem vil vi derudover gerne tilbyde dig et møde online, hvor vi kan snakke ind i hvilke åbne områder, som du kan have fordel af at kende.
Det kan være, at du underviser – så er det måske fagligt indhold og vejledning omkring ophavsret i undervisningen, der optager dig.
Det kan være, at du er bibliotekar – så er det måske viden om formidling og indholdstyper, der kan understøtte en bestemt indsats eller målgruppe.
Det kan være, at du er studerende og bare vil have styr på dine udgifter. Eller at du måske har ideer til at komme i gang med at lave business?
Du tilmelder dig – og vi hører fra dig. Så snakker vi.


Som organisation
Organisationer, der er medlem af OpenDenmark har også en vigtig stemme og ikke mindst en vigtig del af vores forenings økonomi.
For en virksomhed, en organisation eller en kommune at blive medlem af OpenDenmark, så er det begyndelsen på et samarbejde, som vi glæder os til at gå ind i. Vores erfaringer omkring ressourcer, licenser, open source og ikke mindst netværk, kan være både guld og værdifuld viden for jer.
Men det går også den anden vej. Jeres medlemskab kan dels betyde at vores samarbejde bliver kvalificeret i jeres branche eller i forhold til jeres sektor, sådan at vi også kan løfte vores sag med jeres opbakning overfor fx politiske parter.
Sidst men ikke mindst, så er jeres medlemskab med til at vi kan udvikle vores forening og gøre endnu mere af det vi brænder for.
Priser
Vores priser er meget varierede. Vi håber derfor at I vil kontakte os og tage en snak, både om hvad I ønsker at få ud af jeres medlemskab men også hvilken pris, som passer jer. Når vi skriver det på den måde, er det fordi et samarbejde kan være værdifuldt på mange måder, og fordi der er stor forskel på hvilken økonomi man har.
Sponsor?
I har også mulighed for at sponsere vores forening. Beløbet kan fx blive øremærket til et bestemt fokus, en særlig indsats for en bestemt målgruppe eller bare gå ind og styrke vores drift.
Vores sites
OpenDenmark
For dig, der vil have hjælp, støtte sagen og bruge vores forening
Medier for Alle
Viser dig hvor og hvordan du henter og anvender åbne medier.
Tools for Alle
Værktøjer og tjenester, der kan bruges af alle.
Wiki for Alle
Sætter fokus på at producere åben viden på Wikipedias platforme
AI for Alle
Generativ AI kan som teknologi også styrke en mere åben verden